Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Døgnrapport - 9. januar 2012

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. januar kl. 0700 til mandag den 9. januar kl. 0700

Indbrud i villa - fredag den 6. januar kl. 0740 
Hærværk - fredag den 6. januar kl. 2258 
Usædvanligt hittegods - fredag den 6. januar kl. 1440 
Bule i bil - fredag den 6. januar kl. 2025 
Lov om euforiserende stoffer - fredag den 6. januar kl. 2032 
Beruset, træt kvinde - fredag den 6. januar kl. 2355 
Hærværk - lørdag den 7. januar kl. 0032 
Vejskilt til ulempe - lørdag den 7. januar kl. 0830 
Spirituskørsel - lørdag den 7. januar kl. 0838 
Vraggods? - lørdag den 7. januar kl. 1148 
Manglende bil - lørdag den 7. januar kl. 1522 
Færdselsuheld - lørdag den 7. januar kl. 1620 
Manglende kørekort - lørdag den 7. januar kl. 2126 
Spirituskørsel - søndag den 8. januar kl. 0255 
Manglende bil fundet - søndag den 8. januar kl. 1300 
Skudhuller? - søndag den 8. januar kl. 1518 
Kørsel uden førerret - mandag den 9. januar kl. 0017 

Indbrud i villa - fredag den 6. januar kl. 0740


En 31-årig mand fra Østerlars anmeldte, at en rude i løbet af natten til fredag blev fjernet fra et kældervindue i hans hus. Der blev stjålet el-værktøj og en kasse med andre småting.

Til top

Hærværk - fredag den 6. januar kl. 2258


En 52-årig kvinde fra Østermarie anmeldte, at hendes postkasse nytårsnat blev sprængt i stykker af fyrværkeri. Der opstod samtidigt skader på en lampe ved siden af hoveddøren.

Til top

Usædvanligt hittegods - fredag den 6. januar kl. 1440


En 56-årig mand fra Balka anmeldte, at han havde fundet et ret så usædvanligt stykke hittegods, der var blæst ind til en ejendom på Slamrebjergvej i Bodilsker. Han havde ingen idé om, hvor den kom fra - den ca. 4 m lange røde glasfiberkano!

Til top

Bule i bil - fredag den 6. januar kl. 2025


En 41-årig mand anmeldte, at der var kommet en større, blød bule i venstre side bag døren i hans bil, der stod parkeret i en lukket gård, der tilhører en MC-klub i Rolighedsgade i Rønne. Bulen kan være opstået ved påkørsel med en trailer, men anmelderen havde ellers ingen idé om, hvordan skaden var sket. Kun at det var foregået dagen forinden mellem kl. 1330 og kl. 1530. Politiet hører gerne fra personer, der kan hjælpe videre med en opklaring af årsagen til bulen.

Til top

Lov om euforiserende stoffer - fredag den 6. januar kl. 2032


På Borgmester Nielsens Vej i Rønne vendte en politipatrulje lommerne på en person, de mistænkte for at have ulovlige stoffer på sig. Indsatsen gav pote - den 20-årige mand blev sigtet for at have godt 1 g hash på sig.

Til top

Beruset, træt kvinde - fredag den 6. januar kl. 2355


I Lille Madsegade måtte politiet undsætte en 17-årig lettere beruset kvinde, der havde lagt sig til at sove på fortovet. Hun blev kørt hjem til sin bopæl og en formentlig noget blødere seng.

Til top

Hærværk - lørdag den 7. januar kl. 0032


På Østervang i Rønne måtte politiet rykke ud til en gang højlydt skænderi mellem et ungt kærestepar, der havde brugt den sidste halve time på denne øvelse. Den mandlige part havde knust en rude i en yderdør og desuden ødelagt en indvendig dør. Han blev sigtet for hærværk og bortvist fra stedet.

Til top

Vejskilt til ulempe - lørdag den 7. januar kl. 0830


Politiet modtog en anmeldelse om, at et vejskilt i Byledsgade - formentlig efter en påkørsel - var blevet bøjet og nu ragede ind over kørebanen til ulempe for færdselen. Vej og Park blev underrettet og ville foretage sig det videre fornødne.

Til top

Spirituskørsel - lørdag den 7. januar kl. 0838


I Søndergade standsede politiet en 19-årig mandlig bilist i et rutinecheck. Det viste sig, at manden kørte både alkohol- og narkopåvirket, og han blev anholdt og indbragt til skadestuen til udtagelse af blodprøver.

Til top

Vraggods? - lørdag den 7. januar kl. 1148


En strandfoged anmeldte, at der på stranden ved Teglkåsvej var drevet et dødt vildsvin i land.

Til top

Manglende bil - lørdag den 7. januar kl. 1522


En ansat fra en bilforhandler i Rønne anmeldte, at en bil, man havde lånt ud til demonstrationskørsel dagen forinden til en kvinde, endnu ikke var kommet tilbage. Bilen er en VW Golf 1.9 diesel, sølvfarvet.

Til top

Færdselsuheld - lørdag den 7. januar kl. 1620


En 58-årig kørte sin varebil i grøften i Aakirkeby - muligvis som følge af, at han var spirituspåvirket. Føreren blev kørt på hospitalet undersøgelse for skader efter uheldet, og ved samme lejlighed blev der også udtaget en blodprøve til at afgøre om, manden var spirituspåvirket, da han forulykkede med bilen.

Til top

Manglende kørekort - lørdag den 7. januar kl. 2126


På Nordre Kystvej i Rønne standsede politiet en ung mand, der kørte rundt i personbil. Den unge mand kunne ikke fremvise noget kørekort - af den gode grund, at han kun er 17 år gammel. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Til top

Spirituskørsel - søndag den 8. januar kl. 0255


I Østerlars kørte en 25-årig mand rundt i en bil uden nummerplader, og det måtte nødvendigvis betyde en nærmere inspektion fra en politipatrulje, der fik øje på bilen. Føreren var spirituspåvirket, og han var desuden frakendt sit kørekort indtil 2013. Han blev anholdt og pådrog sig en del sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.

Til top

Manglende bil fundet - søndag den 8. januar kl. 1300


På Skagelfaldsvejen standsede politiet den bil, der tidligere var blevet anmeldt som stjålet fra en bilforhandler i Rønne. Føreren, en 49-årig kvinde blev sigtet for brugstyveri af bilen.

Til top

Skudhuller? - søndag den 8. januar kl. 1518


En midaldrende kvinde fra Sorthat-Muleby anmeldte, at hun under inspektion af sit hus havde konstateret, at der på bagsiden af hendes hus var to huller i væggen. Hun mente, at der måske kunne være tale om skudhuller! Politiet sendte straks en patrulje til stedet. Betjentene valgte dog lige, inden de afspærrede omkring ejendommen i en større radius, at undersøge sagen nærmere og konstaterede, at der på indersiden af væggen for nyligt var monteret et skab. Dette skab blev holdt på plads af rawlplugs og skruer, der var boret ind i væggen - en anelse for langt, så de trykkede på den udvendige puds på væggen, hvor der var opstået en skade, der så kunne forveksles med skudhuller!

Til top

Kørsel uden førerret - mandag den 9. januar kl. 0017


På Kirkepladsen i Rønne standsede politiet en bil med to unge mænd. Den 21-årige fører havde ikke noget kørekort, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Til top

Senest opdateret: 9. januar 2012



 
Udskrevet d.
16-05-2012