|
|
 |
 |
 |
|
|
|
Onsdag den 1. september 2010
Uddrag af døgnrapport for onsdag den 1.sep. kl. 0700 til torsdag den 2. sep. kl. 0700
Beruser - Rønne  Beruser - Rønne  Sovende mand - Rønne  Løs hund - Aakirkeby  Løs hest - Bodilsker  Indbrud - Rønne  Korn på vejen - Klemensker  Beruser - Rønne  Brand - Rønne 
En beruset herre havde kl. 0900 taget ophold på trappestenen til "Fannikke" på Snellemark, og ønskede ikke at følge personalets henvisning om at finde et andet sted at hvile sig. Ved politiets ankomst, havde han dog forladt stedet.
Til top
Ved 1330-tiden var den gal igen, da herren fra trappestenen ved "Fanikke" nu til flere anmelderes fortrydelse "lallede rundt" på Snellemark og forstyrrede den offentlige ro. Politiet kørte til stedet, og indbragte den 48-årige berusede mand, der i øvrigt også havde sovet i Politigårdens detention natten forinden. Lægen blev tilkaldt og vurderede, at der fortsat ikke var noget til hinder for, at pågældende igen sov rusen ud i detentionen.
Til top
En anmelder var kl. 1430 bekymret på en mands vegne, idet han lå på græsplænen på Lille Torv. Ved politiets ankomst viste det sig, at han blot var blevet træt og var faldet i søvn i solen. Den 30-årige fra Allinge blev vækket og formanet om at finde et andet sted at hvile sig.
Til top
En Golden Retriver var på eventyr ved krydset Segenvej - Bolsterbjergvej, da den blev fundet af en 28-årig mand ovrefra. Hunden, der hverken havde halsbånd eller navneskilt på, blev kørt til Hoglebjerg Hundepension, hvor den kvindelige ejer kan hente den mod at betale for hundens ophold og en bøde for at have sin hund løbende løs. Efter den nye Hundelov, der trådte i kraft den 1. juli 2010, koster det nu 2000,- kr. i bøde for at hunden er løs og yderligere 1000,- kr for manglende hundetegn. I gentagelsestilfælde kan bøden øges med 50%. Se information om den nye Hundelov på Bornholms Politis forside her på politi.dk.
Til top
En mørkebrun pony løb kl. 1530 rundt i området ved Fårebrovejen. Anmelderen kendte ikke til ponyens ejer, men ville tage hesten til sig, indtil ejeren gav sig til kende. Kl. 1900 ringede den kvindelige 44-årige ejer og oplyste, at hun manglede sin hest, der havde revet sig løs fra sit tøjr. Hun ville selv foranledige hesten hentet hos anmelderen. Hesten havde ikke forvoldt skade på sin færd over markerne, så intet yderligere foretaget.
Til top
En ukendt gerningsmand har i tidsrummet tirsdag morgen til onsdag kl. 1645 knust ruden i indgangsdøren til en villa på Kærbyvej og foretaget indstigning. Ved indbruddet blev stjålet ikke nærmere angivet indbo for ialt 15.000,- kr.
Til top
En landmand havde i forbindelse med høsten spildt en større mængde korn på Dammegårdsvej. Ved politiets ankomst til stedet kl. 2100 blev opsat advarselskegler, og det blev aftalt med landmanden, at han ville foranledige, at kornet blev fejet op.
Til top
Den berusede 48-årige mand fra i formiddags, havde fået sovet næsten 6 timer hos politiet, men var kl. 2150 på færde igen. Han gik nu rundt på fortovet ved Café Gustav og generede gæsterne. Personalet havde forsøgt at genne ham væk, men han blev ved at komme tilbage, hvorfor man nu ønskede politiets bistand. Politiet skønnede, at den 48-årige var istand til at tage vare på sig selv, hvorfor han blev kørt hjem i seng på sin egen bopæl.
Til top
Bornholms Brandvæsen og Politi blev alarmeret kl. 0513, idet der var anmeldelse om en brand i et byhus i Lille Madsegade. Der blev yderligere sendt en ambulance til stedet. Ved ankomsten til stedet var der ikke synlige flammer, men røgen væltede ud af vinduer og døre. Brandvæsenet fandt husets 93-årige mandlige beboer liggende livløs i huset. Han blev kørt til Bornholms Hospital, hvor han blev erklæret for død, formentlig af røgforgiftning. Brandstedet afventer yderligere tekniske undersøgelser med henblik på at få fastlagt brandårsagen.
Til top
Senest opdateret: 2. september 2010
|
|
|
|
|
|
|