|
Døgnrapport for fredag den 14-08-2009
Uddrag af Københavns Politis døgnrapport for fredag den 14. august 2009. Døgnrapporten opdateres løbende hele ugen i tidsrummet kl. 8-22.
Gaderøveri, Stengade  Vold, Store Kongensgade  Overfald, Børsgade  Vold, Gothersgade  Røveri i kiosk, Frederikssundsvej  Indbrud, Frederikssundsvej  Blokade af byggeplads, Trekronergade  Røveri mod Danske Bank, Strandboulevarden  Uorden, Gothersgade  Vold mod parkeringsvagter, Edvard Thomsens Vej  Uorden i forbindelse med pakistansk festdag, Islands Brygge  Molotowcocktail kastet mod bil, Ved Bellahøj 
Fredag den 14. august 2009 kl. 0020
3 mænd truede en person (forurettede) til at udlevere sine personlige effekter. Den forurettede blev efterfølgende kørt på hospitalet, da han klagede over ondt i hovedet. De 3 mænd var forsvundet fra stedet ved politiets ankomst.
Eventuelle henvendelse i sagen bedes rettet til station Bellahøj.
Til top
Fredag den 14. august 2009 kl. 0211
En person blev overfaldet i Boltens Gård. Politiet kom hurtigt til stedet og fik gerningsmanden anholdt.
Eventuelle henvendelse i sagen bedes rettet til station City.
Til top
Fredag den 14. august 2009 kl. 0409
En person havde været udsat for overfald og ønskede politi til stedet. Det viste sig, at personen formentlig var blevet overfaldet på Christiania. Pågældende kørt til Amager Hospitals skadestue og vejledt om efterfølgende at rette henvendelse til station Amager med henblik på videre efterforskning.
Eventuelle henvendelse i sagen bedes rettet til station Amager.
Til top
Fredag den 14. august 2009 kl. 0452
Anmeldelse om slagsmål mellem 5 personer. Politiet kom hurtigt til stedet. 1 gerningsmand blev anholdt på stedet og indbragt til station City. En person blev i ambulance kørt til skadestuen.
Eventuelle henvendelse i sagen bedes rettet til station City.
Til top
Fredag den 14. august 2009 kl. 0455
En mand indfandt sig i kiosken, hvor han under brug af pistol truede sig til et kontant pengebeløb. Gerningsmanden flygtede fra stedet i en bil, muligt en blå Audi, i retning ad Theklavej. Politiet ankom til gerningsstedet kort efter. Bilen og et signalement af gerningsmanden blev sendt ud over politiets radio til alle politipatruljer.
Eventuelle henvendelse i sagen bedes rettet til station Bellahøj.
Til top
Fredag den 14. august 2009 kl. 0501
Anmeldelsen indgik til politiet som muligt skyderi. I forbindelse med anmeldelsen blev en bil - sort Suzuki - efterlyst over politiets radio til samtlige politipatruljer. Politiet kunne ved ankomsten til stedet konstatere, at der ikke var blevet afgivet skud. Lyden kom fra en rudeknusning. Den efterlyste bil blev kort efter stoppet af en politipatrulje på Frederiksborgvej. 3 personer i bilen blev anholdt, da de var i besiddelse af tyvekoster fra indbruddet.
Eventuelle henvendelser i sagen bedes rettet til station Bellahøj.
Til top
Fredag den 14. August 2009, kl. 0910
Anmeldelse om, at 10-15 personer blokerede adgangen til en byggeplads. Ved politiets ankomst til stedet viste det sig at være aktionerende arbejdere, der protesterede mod aflønningsforhold. De nægtede at ophæve blokaden, ligesom de nægtede at forlade stedet. Efter dialog med politiet blev blokaden ophævet i ro og orden.
Eventuel henvendelse i sagen bedes rettet til station City
Til top
Fredag den 14. august 2009 kl. 1415
Gerningsmanden indfandt sig i Danske Bank på Strandboulevarden, hvor han under trusler med en pistol fik udleveret et beskedent udbytt.
Efter røveriet stak han af til fods i retning mod Nordhavn Station, hvor han steg på en bus - forfulgt af et par vidner.
Vidnerne kunne efterfølgende udpege gerningsmanden for politiet, og han blev efterfølgende - efter en kort løbetur - anholdt af politiet. Han blev ved anholdelsen fundet i besiddelse af maskering, pistol (plastic) og udbytte.
Han vil i morgen blive fremstillet i Dommervagten med henblik på varetægtsfængsling.
Til top
Fredag den 14. august 2009 kl. 1644
Soldater fra Livgardens kaserne tilbageholdt en mand, der umotiveret havde overfaldet en person, der gik og samlede flasker.
Da politiet nåede frem satte manden sig voldsomt til modværge, og politiet måtte bruge peberspray for at neutralisere manden, der blev anholdt.
han sigtes for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen.
Til top
Fredag den 14. august 2009 kl. 1925
To parkeringsvagter blev på Edvard Thomsens Vej overfaldet af to kvinder, som efterfølgende køret fra stedet i en rød Nissan.
Der var tale om forholdsvis voldsom vold mod parkeringsvagterne, der fik afrevet hårtotter, hudafskrabninger og knust et par briller.
På baggrund af bilens registreringsnummer kunne politiet efterfølgende anholde to afghanske kvinder på henholdsvis 21 og 16 år. De er begge blevet sigtet for vold, jf. Straffelovens § 119 (vold mod tjenestemand).
Til top
Fredag den 14. august 2009 kl. 2106
Politiet rykkede ud til uorden ved "en musikfest" på Islands Brygge, der blev afholdt i forbindelse med Pakistans nationaldag.
Flere unge mennesker var kommet op og slås på stedet, hvor flere tilsyneladende også var kommet lettere til skade.
Ingen ønskede dog at tale med politiet, der - da der var faldet ro over festlighederne - forlod stedet.
Politiet modtog efterfølgende flere klager over for høj musik, og patruljer blev igen sendt til stedet, hvor lysniveauet blev bragt ned i et acceptabelt niveau.
Til top
Fredag den 14. august 2009 kl. 2328
Politiet modtog en anmeldelse om at en gerningsmand netop havde kastet en molotowcocktail mod en parkeret bil Ved Bellahøj.
Bilen brød i brand og måtte slukkes af brandvæsnet.
Politiet kunne ved gerningsstedet anholde en person, der ikke rigtigt kunne redegøre for sin færden omkring området.
Politiet foretog efter anholdelsen ransagning af gerningsmandens bopæl, og herunder fandt man en del tøj, der lugtede kraftigt af brandbar væske.
Gerningsmanden havde selv pådraget sig brandskader på hænder, bryst og i ansigtet, og han måtte behandles for skaderne på Rigshospitalets Traumecenter.
Til top
Senest opdateret: 14. august 2009
|
|