Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Døgnrapport for onsdag den 19-08-2009

Uddrag af Københavns Politis døgnrapport for onsdag den 19. august 2009.

Gaderøveri, Vesterbrogade 
Uorden, Rådhuspladsen 
Knivstikkeri, Sundholm 
Gerningsmand til indbrud anholdt, Enghavevej 
Personer til ulempe, Islands Brygge 
Fund af granat, Center Boulevard 
Vold mod nabo, Store Møllevej 
Røg fra lejlighed, Brydes Allé 
Ild i et filter, Bispebjerg Kirkegård 
Fund af joint-fabrik, Refshalevej  
Uorden, Jægersborggade. 
Geværer i bil, Birkedommervej 
Knivstikkeri, Damhusengen 

Gaderøveri, Vesterbrogade


Onsdg den 19. august 2009 kl. 0028

Den forurettede blev på Vesterbrogade kontaktet af gerningsmanden, der med en kniv truede den forurettede til at udlevere sin mobiltelefon samt 100 kroner.

Gerningsmanden beskrives som:

A: mand, afrikansk udseende. Han var iført cowboybukser. Intet yderligere.

Evt. oplysninger kan gives til Station City.

Til top

Uorden, Rådhuspladsen


Onsdag den 19. august 2009 kl. 0028

Politiet anholdt på Rådhuspladsen en mand, der havde råbt "pansersvin" efter politiet.

Til top

Knivstikkeri, Sundholm


Onsdag den 19. august 2009 kl. 0221

Politiet rykkede ud til Sundholm, efter at have modtaget en anmeoldelse om at en mand var blevet stukket i maven med en kniv. Den tilskadekomne blev i ambulance bragt til hospitalet.

Politiet kunne efter forhøringer og undersøgelser på stedet konstatere, at den tilskadekomne selv havde stukket sig i maven med kniven, og at der var tale om et selvmordsforsøg.

Den tilskadekomne vil efter endt skadestuebehandling blive indlagt på et psykiatrisk hospital.

Til top

Gerningsmand til indbrud anholdt, Enghavevej


Onsdag den 19. august 2009 kl. 0342

Et vidne havde genkendt gerningsmanden til et indbrud forøvet på en café på Enghavevej, hvor der var stjålet ca. 17.000 kroner fra en spilleautomat.

Gerningsmanden blev anholdt af politiet.



Til top

Personer til ulempe, Islands Brygge


Onsdag den 19. august 2009 kl. 0747

Politiet modtog en anmeldelse om at en gruppe personer, der blev beskrevet som "sigøjnere" havde taget ophold ved Havnebadet på Islands Brygge, hvor de var i gang med at stjæle cykler.

Da politiet kom frem til stedet traf man to personer. Den ene blev anholdt for overtrædelse af indrejseforbud i Danmark.

Til top

Fund af granat, Center Boulevard


Onsdag den 19. august 2009 kl. 0825

Politiet rykkede ud til Center Boulevard efter at have modtaget en anmeldelse om at der var fundet en granat på stedet.

Området blev afspærret og EOD rekvireret for at kigge på en 105 mm gammel granat. EOD kunne efterfølgende konstatere, at der var tale om en granat uden brandrør, og tog granaten med sig, da de forlod stedet.

Til top

Vold mod nabo, Store Møllevej


Onsdag den 19. august 2009, kl. 0955

Politiet blev tilkaldt til nabostridigheder på adressen. Ved politiets ankomst til stedet var en person blevet slået i hovedet og på benene med en hammer af sin nabo.
Begge personer blev truffet på stedet.
Tilskadekomne blev kørt til skadestuen, og gerningsmanden anholdt og indbragt til station Amager, sigtet for vold.

Eventuel henvendelse bedes rettet til station Amager.


Til top

Røg fra lejlighed, Brydes Allé


Onsdag den 19. august 2009, kl. 1153

Politiet fik en anmeldelse om, at der var kraftig røgudvikling fra en lejlighed.
Ved politiets ankomst viste det sig, at der var opstået ild i en yderbeklædning på en mur i anden sals højde i forbindelse med noget håndværkerarbejde.
Ilden slukket og ingen fare for personer eller bygninger.

Eventulle henvendelser bedes rettet til station Amager.



Til top

Ild i et filter, Bispebjerg Kirkegård


Onsdag den 19. august 2009, kl. 1219

Der indgik en anmeldelse om, at der var ild i et filter i krematoriet.
Brandvæsenet fik - med noget besvær - slukket ilden.
Ingen fare for personer eller bygninger.

Eventuelle henvendelser bedes rettet til station Bellahøj.

Til top

Fund af joint-fabrik, Refshalevej


Onsdag den 19. august 2009 kl. 1517
Under en aktion i samarbejde med Skat fant politiet i en lejlighed på Refshalevej en joint-fabrik. I lejligheden blev der fundet en del hash, skunk, jointpapir, joint rør og emballage. 1 mand i midten af 20’erne blev anholdt på stedet. Den anholdte mand fremstilles senere i dommervagten.   Eventuelle henvendelser bedes rettet til Station Amager.

Til top

Uorden, Jægersborggade.


Onsdag den 19. august 2009 kl. 1830
På Jægersborggade jagtede flere persongrupper hinanden med slagvåben. Tre ”AK81 lignende” personer undkørte fra stedet i en Rød Suzuki Grand Vitara. Episoden var overstået inden politiet ankom til stedet. Bilerne beskrives som:  

a: Rød Suzuki, Grand Vitare, rød, GA 88  
b: Blå Mazda 323  
c: Hvid Vito varebil  

Eventuelle henvendelser bedes rettet til Station Bellahøj.

Til top

Geværer i bil, Birkedommervej


Onsdag den 19. august 2009 kl. 2056
En anmelder bemærkede to personer, der umiddelbart inden de steg ind i en personbil, havde lagt nogle geværer ind i bilen. Da politiet efterfølgende tog kontakt til ejeren af bilen på hans bopæl, kunne det konstateres, at han havde haft 2 luftgeværer med i bilen, og at de nu var under forsvarlig lås og slå.  

Eventuelle henvendelser i sagen bedes rettet til station Bellahøj.

Til top

Knivstikkeri, Damhusengen


Onsdag den 19. august 2009 kl. 2255
En 16-årig dreng fik snitsår – formentligt med en kniv – under et skænderi med nogle ”kammerater”. Opgøret fandt formentligt sted på Damhusengen i nærheden af ishuset. Tilskadekomne blev efterfølgende skadestuebehandlet. Ingen anholdte.

Eventuelle henvendelser i sagen bedes rettet til station Bellahøj.

Til top

Senest opdateret: 19. august 2009



 
Udskrevet d.
09-09-2010