Færøerne

"Langt ude i det kviksølvlysende verdenshav ligger et ensomt lille blyfarvet land. Det lillebitte klippeland forholder sig til det store hav omtrent som et sandskorn til gulvet i en balsal. Men set under forstørrelsesglas er dette sandskorn alligevel en hel verden med bjerge og dale, sunde og fjorde og huse med små mennesker".

Med denne særdeles rammende karakteristik har en af Færøernes største kunstnere William Heinesen beskrevet de 18 øer samt de talrige holme og skær, der udgør Færøerne.

Færøernes samlede areal er 1.399 km2 (113 km fra nord- til sydligste punkt / 75 km fra vest- til østligste punkt), og øernes omkring 100 byer og bygder er forbundet med en omfattende og velfungerende infrastruktur.

Befolkningen udgjorde  pr. 31.12.2007  48.455  indbyggere, og hovedstadskommunen Tórshavn er med et indbyggertal på 19.434 Færøernes største kommune.

Det officielle sprog er færøsk, som er et selvstændigt nordisk sprog nært beslægtet med islandsk og vestnorsk.

Vejrmæssigt er Færøerne - ikke uden grund - ofte blevet beskrevet som "Vejrgudernes tumleplads". Vejret er meget omskifteligt, og ofte kan man på Færøerne opleve alle 4 årstider på en dag. Især tåge, regn og kraftige storme er hyppige gæster. Middeltemperaturen for Tórshavn er 4,1 grader celsius i den koldeste måned og 11,1 grader celsius i den varmeste måned. Årets længste dag har ca. 19½ lystimer, og den korteste har ca. 5 lystimer.

Dyrelivet er overmåde rigt. På Færøerne vil man opleve et ganske stort antal får og et stort antal fuglearter, herunder lunden (søpapegøjen) samt strandskaden (nationalfuglen). I havet kan man blandt andet opleve et utal af fiskearter, sæler og hvaler, herunder spækhuggeren samt grinde- og kaskelothvalen.

Statsretlige forhold

På grund af Færøernes særstilling i national, historisk og geografisk henseende har øerne siden vedtagelsen af hjemmestyreloven i 1948 - inden for lovens rammer - været et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. Hjemmestyreloven opdeler sagsområderne vedrørende Færøerne i særanliggender, hvor Lagtinget har den lovgivende og Landsstyret den udøvende myndighed, og fællesanliggender, som administreres af rigsmyndighederne.

Blandt andet er miljø samt vej- og trafikvæsen særanliggender, mens eksempelvis politi, anklagemyndighed samt retspleje- og straffelov er fællesanliggender.

Færøerne er et selvstændigt toldområde og er ikke medlem af EU. Øerne har eget flag, pas, bilkendingsbogstaver og kørekort.

Lovgivning

Lovgivningen er i vidt omfang forskellig fra lovgivningen i det øvrige rige. Rigslove samt ændringer heri er ikke umiddelbart gældende, men kan implementeres efter forhandling med det færøske hjemmestyre. Eksempelvis er den færøske og den danske straffelov stort set identiske, eftersom Lagtinget løbende har vedtaget ikraftsættelse af de danske straffelovsændringer. Derimod er der ikke siden 1988 sket betydende ændringer af den færøske retsplejelov, hvorfor den på en række punkter er forskellig fra den danske retsplejelov. I 1996 nedsattes imidlertid en arbejdsgruppe med henblik på at få ajourført den færøske retsplejelov.

Derudover har lagtinget som nævnt lovgivningskompetence på en række områder.

Politiets organisation og opgaver

Færøerne er en selvstændig politikreds, der som de øvrige danske politikredse er underlagt rigspolitichefen og Justitsministeriet. Politikredsen ledes af landfogeden (politimesteren), der i modsætning til danske politimestre tillige er tillagt statsadvokatkompetence. Landfogeden møder således i alle straffesager i Færøernes ret, i ankesager ved Østre Landsret - som i 2005 havde 3 sessioner på Færøerne - samt i nævningesager, der behandles ved Færøernes ret med sorenskriveren (dommeren) som retsformand.

Politikorpset ledes af en politiinspektør.

I politikredsen, hvor der er et landfogedkontor, en døgnbetjent station og 5 understationer af forskellig størrelse, udføres de samme opgaver som i danske politikredse. Den færøske bilinspektion, Akstovan, overtog i 1996 - efter en politisk beslutning - motorkontorets arbejdsopgaver samt kompetencen til udstedelse af kørekort.

Herudover er der imidlertid henlagt en række civilretlige arbejdsopgaver til landfogeden og politiet, og disse har inden for de sidste år beslaglagt en del af politiets og kontorpersonalets tid.

Landfogeden behandler faderskabssager, deltager i vid udstrækning i lovforberedende arbejde og virker i forlængelse heraf som rådgiver for de færøske myndigheder. Endvidere kan de centrale myndigheders generelle retningslinier for sagsbehandlingen sjældent bruges på Færøerne på grund af de særlige lovgivningsforhold, og landfogeden må derfor ofte selv udarbejde regler efter tidskrævende forhandlinger med de lokale myndigheder.

Sysselmændene (stationslederne uden for Tórshavn), deres stedfortrædere og nogle kontorfunktionærer er af sorenskriveren meddelt fuldmagt i medfør af retsplejelovens § 17 a, og behandler i denne forbindelse blandt andet foged- og skiftesager. Derudover deltager sysselmændene i et tæt samarbejde med dommerkontoret ved behandlingen af en række øvrige sager af civilretlig karakter. Sysselmændene er endvidere borgerlig vielsesmyndighed.

Personaleforhold

Det juridiske personale består af landfogeden, vicepolitimesteren, en politiassessor og en politifuldmægtig.

Det færøske politikorps udgjorde pr. 31. december 2007 i alt 109 politifolk (heraf 17 under grunduddannelse i Danmark). Herudover er der ansat 11 reservepolitibetjente.

4 politifolk har nedsat arbejdstid.

Politiet på Færøerne forestår selv den indledende udvælgelse af potentielle emner til politiuddannelsen. Disse må herefter gennemgå den almindelige ansættelsesprocedure og uddannelse i Danmark, hvorefter tjenesten skal forrettes på Færøerne. Som en naturlig følge heraf består hovedparten af politikorpset af færinger. I et vist begrænset omfang kan der ske udveksling mellem danske og færøske politifolk, ligesom der i visse situationer kan udstationeres danske politifolk til Færøerne.

Ved årsskiftet var der ved politiet ansat 26 kontorfunktionærer, heraf 16 deltidsstillinger. Herudover var der ansat 2 elever.

I Tórshavn er der ansat 3 parkeringskontrollører og en i Runavík

Arrestvæsenet beskæftiger 12 personer.

Politiets bygninger

Lokaleforholdene uden for Tórshavn er generelt gode. I Tórshavn har lejemålet Yviri við Strond til en del af administrationen åbnet muligheden for, at hele administrationen inden for en rimelig tid kan blive samlet på samme sted.

Den frie kriminalforsorg

Den frie kriminalforsorg har en afdeling i Tórshavn, hvortil der er knyttet 2 socialrådgivere.

I lighed med de danske afdelinger udarbejder man personundersøgelser og fører tilsyn med betinget dømte og prøveløsladte. Herudover arbejder man tæt sammen med politiet og arresthuset i Tórshavn ved bl.a. ugentlige møder, ligesom der samarbejdes med danske fængsler, hvor færinger er indsat til afsoning.