Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Vision og målsætning

Mision, vision og strategi og strategisk udvalgte arbejdsområder


Politiet på Færøerne har udfærdiget mission, vision, strategi og strategiske fokusområder for at vise, hvad vi skal, hvor vi vil hen og hvilke områder, vi særligt vil prioritere.      


Mission
    

Politiet på Færøerne opretholder tryghed, sikkerhed, fred og orden, ved

  • at forebygge, standse, efterforske og forfølge strafbare forhold
  • at samarbejde - samt yde bistand og service til andre - indenfor politiets, anklagemyndighedens og sysselmændenes områder  


Vision


Politiet på Færøerne vil være en professionel, velrenommeret og synlig organisation, der

  • yder en hurtig og effektiv indsats af høj kvalitet
  • ud fra et helhedssyn arbejder fleksibelt og ressourcebevidst
  • inddrager medarbejderne i udviklingen af arbejdspladsen
  • er præget af engagement og et godt arbejdsmiljø
  • har et struktureret og konstruktivt samarbejde med eksterne interessenter

således, at samfundet oplever tryghed, sikkerhed og service, ligesom medarbejderne oplever en attraktiv arbejdsplads.


Strategi

Politiet på Færøerne forholder sig til ændringer i samfundet og vil løbende udvikle sig i takt hermed.

Vi vil gennem kompetente medarbejdere, understøttet af tidssvarende teknologi og arbejdsmetoder, levere ydelser og service af høj kvalitet. Samtidig vil vi lægge vægt på, at løse vores opgaver i kontakt med lokalsamfundet og i samarbejde med andre myndigheder, organisationer m.v.

For at optimere organisationens kompetencer gennemfører vi projektet "Fra Ord Til Handling", der bl.a. sikrer sammenhæng mellem udvalgte indsats-områder samt faglige og personlige kompetencer.

Samtidig synliggøres og prioriteres opgaverne således, at alle ved, i hvilken retning organisationen skal bevæge sig.

For at skabe bedre sammenhæng mellem mål, indsatser, processer og resultater vil vi indføre "Politiets Resultat og Evaluerings System". Herved kan vi arbejde analytisk og anvende vores ressourcer på en effektiv og fornuftig måde.      

---------

Ledelsen har formuleret mission, vision og strategi samt udvalgt en række områder, som vi ønsker at sætte særlig fokus på. I den forbindelse har ledende politikere, forskellige myndigheder og andre samarbejdsparter bidraget velvilligt til processen med deres syn på og forventninger til politiet.  


Strategiske fokusområder i 2007 og 2008

1. Forebygge og strafforfølge

  • personfarlig kriminalitet
  • narkotikakriminalitet
  • færdselslovsovertrædelser


2. Samarbejde - samt yde bistand og service til andre - herunder

  • det forebyggende arbejde, med vægt på SSP
  • Told/Skat
  • det civile beredskab
  • pressen


3. Ressourceanvendelse og fleksibilitet

  • arbejde analytisk og ved hjælp af ledelsesinformation, herunder belastningsanalyser for at optimere ressourceanvendelsen
  • afdække og udvikle kompetencer i forhold til opgaverne


4. Kvalitet

  • datadisciplin
  • sagsbehandlingstider
  • hensigtsmæssige arbejdsgange


5. Et godt arbejdsmiljø

med særlig vægt på trivsel bl.a. gennem opfølgning på jobtilfreds-hedsundersøgelser, medarbejderudviklingssamtaler, lederudviklingssamtaler og arbejdspladsvurdering.  

Med udgangspunkt i de anførte fokusområder vil der blive udarbejdet konkrete handleplaner for indsatser og aktiviteter med fastsatte mål.                  



Senest opdateret: 11. december 2008



 
Udskrevet d.
17-05-2012