Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Måleudstyr og måling

Automatisk Trafikkontrol (ATK) foretager kontrol af, at den tillade hastighed ikke overskrides.

Hvad er automatisk trafikkontrol
Automatisk Trafikkontrol indsættes på særligt udvalgte strækninger, der udpeges i samarbejde mellem politiet og vejmyndighederne. I hver politikreds er der et kontor, ATK-kontoret, der planlægger kontrollen, foretager sagsbehandlingen og kan svare på spørgsmål om automatisk trafikkontrol. Københavns Politi udfører automatisk trafikkontrol for Bornholms Politi, der ikke har eget ATK-kontor.

Hvordan foregår målingen
Kontrollen foretages, når hastighedsbegrænsninger overskrides inden for visse tolerancer, der bl.a. er fastsat på grundlag af de tekniske specifikationer for det anvendte apparatur.
Billede af udstyr i bil
Måleudstyret er en radar med tilkoblet fotoapparat og blitz. Udstyret kan være monteret bagerst i en varebil eller opstillet uden for køretøjet. Radaren kan måle gennem bagruden og højre siderude. En radar måler hele tiden til forskel fra et lasermåleapparat, der skal aktiveres, når man vil måle.

Bilen er monteret med særskilte batterier til måleudstyret, således at driften af udstyret er stabil. Der kontrolleres kun færdsel, der kører hen mod måleudstyret, idet der skal bruges et foto af føreren.
 

Placering af politiets målekøretøj
Målekøretøjet parkeres normalt parallelt med kørebanen. Køretøjet skal opstilles efter nærmere fastsatte regler. Radaren måler i en vinkel på 20 grader ud på kørebanen og kontrollerer hastigheden på alle, der passerer inden for kortere afstand afhængig af, hvilken vognbane køretøjet er placeret i. Udstyret sættes til at tage et foto, når hastighedsbegrænsningen incl. den fastsatte tolerance overskrides.

Når radaren registrerer en overtrædelse, tager fotoapparatet et billede. Det er nødvendigt at anvende blitz hele døgnet for at få en tilstrækkelig god billedkvalitet. Der anvendes rødblitz, fordi den er mest skånsom.

Verificering af målinger
Inde i bilen følger operatøren målingerne på måleudstyret (displayet med de røde tal) og Billede fra hastighedsmålingkan således se, at radaren arbejder korrekt. Samtidig kan hastighederne følges på en computer. På computeren kan der ud for hvert enkelt foto tilføjes eventuelle observationer, hvis der er behov herfor.

Manglende nummerplader
Hvis et køretøj ikke har nummerplade monteret foran, kan operatøren tænde en videooptager, der ud gennem forruden tager billeder af køretøjets bagende.


Om måleudstyret
Måleudstyret er typegodkendt af et anerkendt europæisk godkendelsesinstitut. Herudover er måleudstyrets montering i hvert enkelt køretøj særskilt godkendt af et andet godkendelsesinstitut. Der forefindes således en attest for godkendelsen for hver målebil. Ud over en selvkontrol, som udstyret foretager ved opstart, godkendes hvert enkelt køretøj senest hvert andet år i overensstemmelsen med typegodkendelsen for måleudstyret.

Senest opdateret: 12. januar 2010



Relaterede nyheder


Politiet på hastighedskontrol
11-05-2012

Politiet på hastighedskontrol
26-04-2012

Henvendelse i færdselsspørgsmål i Købehavn kan rettes til:

Færdselspolitiafdellingen, Gl. Køge Landevej 1, 2500 Valby, tlf. 33141448.

Åbningstider
Færdselafdelingen og Trafikafdelingen:
mandag-fredag: 0900-1400

 
Udskrevet d.
21-05-2012