|
|
 |
 |
 |
|
|
|
Døgnrapport for tirsdag den 03-08-2010
Uddrag af Københavns politis døgnrapport for tirsdag den 3. august 2010
Røveri på café, Sønder Boulevard  Faldulykke, Bella Center, Center Boulevard  Databedrageri ved brug af teknisk udstyr, Rymarksvej  Mand fremsatte trusler under fogedforretning i bar, Nørregade  Ild, Thorsgade  Uorden, Lønstrupvej 
Tirsdag den 3. august 2010 kl. 0111
En mand, som efter lukketid blevet nægtet adgang til toilettet, gav en servitrice et kraftigt skub, hvorved hun faldt omkuld. Herefter stjal manden et kontant pengebeløb fra kassen og løb fra stedet. Gerningsmanden blev beskrevet som:
A: Mand, af en anden etnisk herkomst, 20-25 år, ca. 170 cm.. Han havde mørkt hår og skægstubbe, Desuden var han iført mørk jakke.
Det lykkedes ikke umiddelbart i forbindelse med politiets søgning af finde gerningsmanden.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City.
Til top
Tirsdag den 3. august 2010 kl. 0753
En person var fra ca. 3 m højde faldet ned fra et stillads. Han blev med bl.a. et trykket ribben kørt til et hospital. Arbejdstilsynet tilkaldt til stedet.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.
Til top
Tirsdag den 3. august 2010 kl. 0800
Tre personer på henholdsvis 26, 27 og 28 år blev anholdt i forbindelse med at der blev fundet udstyr, som havde gjort det muligt, uretmæssigt, at hæve penge i automater. De anholdte vil blive fremstillet i dommervagten.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.
Til top
Tirsdag den 3. august 2010 kl. 1547
En 37-årig mand, som var lejer af en bar, gik amok overfor ejeren af stedet i forbindelse med fogedens udsætning. Hvilket bl.a. gik det ud over inventaret, som den 37-årige begyndte ødelægge. Desuden rettede han trusler mod ejeren.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City.
Til top
Tirsdag den 3. august 2010 kl. 2237
Brandvæsenet og politiet blev sendt til ild i en container og et plankeværk. Ilden blev hurtigt slukket og der havde ikke været fare for mennesker. Hændelsen vil blive nærmere efterforsket.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.
Til top
Tirsdag den 3. august 2010 kl. 2243
Der indgik til Københavns politi en anmeldelse om at nogle unge mennesker kørte rundt med en vejtromle og at træer og andre ting i den anledning blev ødelagt. Ved politiets ankomst konstateredes det imidlertid, at der var tale om en ”knækarms” lift. Tre yngre mænd i alderen 16-17 år, hvoraf den ene var i besiddelse af nøglen til liften, blev anholdt.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.
Til top
Senest opdateret: 4. august 2010
|
|
|
|
|
|
|