|
|
 |
 |
 |
|
|
|
Døgnrapport for søndag den 07-02-2010
Uddrag af Københavns politis døgnrapport for søndag den 7. februar 2010
Rockere til ungdomsfest, Englandsvej  Falsk pengeseddel, Englandsvej  Eftersættelse af bil, Urbanplanen  Røg fra bygning, Vesterbrogade  Fremstilling af mexicansk mad, Smedetoften  Savnet person, Åløkkevej  Røveri mod kiosk, Frederiksborgvej  Anholdt i forbindelse med indbrud, Slotsgade 
søndag den 7. februar 2010 kl. 0044
En person blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, mens 3 blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med at politiet måtte lukke en fest på en restaurant, hvor 10-15 medlemmer af ”AK81” havde indfundet sig. Forinden havde festen udviklet sig til slagsmål og en person var tilsyneladende blevet trampet på.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.
Til top
søndag den 7. februar 2010 kl. 0046
To piger på henholdsvis 16 og 18 år blev anholdt og efterfølgende sigtet efter de havde forsøgt at veksle en falsk 1000,- kr. seddel.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.
Til top
søndag den 7. februar 2010 kl. 0335
Tre mænd på henholdsvis 20, 22 og 24 år blev anholdt efter at de over en strækning med hastigheder omkring 100 km/t havde forsøgt at køre fra politiet. I bilen blev der fundet flere stole af Arne Jacobsen, globalknive, lamper og smykker. Gerningsmændene blev efterfølgende fremstillet i dommervagten, hvor dommeren besluttede sig for at varetægtsfængsle mændene i 25 dage.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.
Til top
søndag den 7. februar 2010 kl. 0541
Brandvæsenet og politiet måtte rykke ud til en ejendom, hvorfra der var en kraftig røgudvikling. Kl. 05.53 havde brandvæsenet slukket ilden, der tilsyneladende var opstået i noget affald i et baglokale. Der var ikke behov for evakuering. Brandårsagen vil blive nærmere undersøgt.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City.
Til top
søndag den 7. februar 2010 kl. 1142
Fremstilling af mexicansk mad blev forvekslet med gaslugt i en opgang. Flere beboere mente, at de var blevet utilpasse. Da det gik op for beboerne, at der var tale om madlavning, var alle friske igen.
Til top
søndag den 7. februar 2010 kl. 2006
En 62-årig dement kvinde var gået fra adressen kl. 16.15. Politiet afsøgte nærområdet med hunde uden at det lykkedes at finde kvinden. Kl. 23.03 kom damen hjem i god behold.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.
Til top
søndag den 7. februar 2010 kl. 2102
Under trusler med kniv begik 5 personer røveri. Personerne, som alle var iført sort tøj og var omkring 30 år, talte indbyrdes engelsk og arabisk. Efter røveriet undløb mændene i retning mod Landsdommervej.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.
Til top
søndag den 7. februar 2010 kl. 2211
Fire mænd i alderen 18-20 år blev anholdt i forbindelse med et indbrud.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.
Til top
Senest opdateret: 8. februar 2010
|
|
|
|
|
|
|