|
|
 |
 |
 |
|
|
|
Døgnrapport for torsdag den 12-08-2010
Uddrag af Københavns politis døgnrapport for torsdag den 12. august 2010
Hærværk mod patruljebil, Larsbjørnstræde  Tricktyveri, Højdevej  Anholdelse af psykisk syg efter vold, Kronprinsessegade  Politimand slæbt efter bil, Ved Stadsgraven  Støjende barbermaskine, Enghave Plads 
Torsdag den 12. august 2010 kl. 0145
En 30-årig blev anholdt efter at han var udpeget, som værende gerningsmand, til hærværk mod en af politiets patruljebiler. Et vidne havde bemærket, at den 30-årige havde ødelagt et sidespejl.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City.
Til top
Torsdag den 12. august 2010 kl. 1323
En 69-årig kvinde lukkede en mand og kvinde ind i en opgang i den tro at parret skulle besøge nogle beboere. Efterfølgende konstaterede den 69-årige at hendes pung var stjålet op af hendes taske. Pungen havde indeholdt et mindre kontant beløb og forskellige betalingskort, som hun efterfølgende har spærret. Parret blev beskrevet som:
A: Mand, af en anden etnisk herkomst, 30-35 år, mørkt hår. Han kan ikke beskrives yderligere.
B: Kvinde, af en anden etnisk herkomst 30-35 år, mellem langt mørkt hår, tæt bygget.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.
Til top
Torsdag den 12. august 2010 kl. 1848
En 45-årig psykisk syg mand blev anholdt efter at der til politiet var indgået flere anmeldelser om, at han havde råbt og skreget, samt på gaden overfaldet en person. Den 45-årige blev indbragt til station City, hvor der tages stilling til en eventuel indlæggelse.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City.
Til top
Torsdag den 12. august 2010 kl. 1955
I forbindelse med en anden politiopgave blev der bemærket en sort BMW stationcar med 4 yngre personer, alle af en anden etnisk herkomst. Da bilen generede en anden bil, blev den bragt til standsning. En politimand rettede derefter henvendelse til føreren og tilkendegav tydeligt at han var polititjenestemand. Føreren speedede pludselig op og kørte fra stedet. Politimanden fastholdt et greb i bilen og blev således slæbt 20-25 m efter bilen, hvorefter han slap sit tag. Politimanden pådrog sig overfladiske skrammer. En beskrivelse af den sorte BMW blev rundsendt over politiets radioanlæg uden at det dog lykkedes at finde bilen og personerne i denne.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.
Til top
Torsdag den 12. august 2010 kl. 2053
En person, som i 25 år havde boet i en ejendom med et pengeinstitut, henvendte sig til politiet idet der efter hans opfattelse foregik noget mistænkeligt i form af en mistænkelig brummen.
Der blev hos Københavns politi planlagt for en indsats i relation til anmeldelsen, da anmelderen på ny henvendte sig til politiet og kunne meddele, at miseren skyldtes han egen barbermaskine, placeret i en rygsæk, som på ukendt måde var aktiveret.
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City.
Til top
Senest opdateret: 13. august 2010
|
|
|
|
|
|
|