Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Døgnrapport for onsdag den 17-03-2010

Uddrag af Københavns politis døgnrapport for onsdag den 17. marts 2010  

Flere bedrageriforhold  
Færdselsuheld, Øresundsmotorvejen ved Tårnby tunnellen 
Krysantemumbombe fundet, Røde Mellemvej 
Røg fra lejlighed, Griffenfeldsgade 
Tricktyveri, Amsterdamvej 
Vold, Tingvej 
Tilskadekomst, Gokartbanen Saltværksvej 

Flere bedrageriforhold


onsdag den 17. marts 2010 kl. 0200

En libaneser vil blive fremstillet i dommervagten efter at han havde indkøbt flere varer ved hjælp af falske identitetskort og falske kreditkort.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.

Til top

Færdselsuheld, Øresundsmotorvejen ved Tårnby tunnellen


onsdag den 17. marts 2010 kl. 0740

Et materielt færdselsuheld, hvor der blev foretaget afspærring af 2 vognbaner, resulterede i store trafikale forsinkelser.
Efter oprydning på stedet blev der i fuldt omfang igen åbnet for trafikken kl. 09.08.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.

Til top

Krysantemumbombe fundet, Røde Mellemvej


onsdag den 17. marts 2010 kl. 0839

Fundet af en mindre krysantemum bombe resulterede i at forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt. Umiddelbart blev det oplyst, at genstanden var ufarlig.
Genstanden blev fjernet fra stedet med henblik på destruktion.   

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.

Til top

Røg fra lejlighed, Griffenfeldsgade


onsdag den 17. marts 2010 kl. 1020

En 40-årig mand blev bragt til Rigshospitalets traumecenter til observation for røgforgiftning efter at han var reddet ud fra en lejlighed, som bar præg af drikkelag og dårlig rengøring.

Brandårsagen vil blive nærmere undersøgt.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.

Til top

Tricktyveri, Amsterdamvej


onsdag den 17. marts 2010 kl. 1704

Det lykkedes for 2 mænd at skaffe sig adgang til en 73-årig kvindes lejlighed. Mens den ene charmerede kvinden listede den anden rundt i lejligheden og stjal kvindens pung, som indeholdt et kontant pengebeløb.
Gerningsmændene beskrives som:  

A: Mand, af dansk oprindelse, ca. 18 år, 175-180 cm, tynd af bygning, iført løs vindjakke og brunt tøj i øvrigt. Usoigneret.  

B: Mand, anden etnisk oprindelse, ca. 18 år, 175 cm, kraftig af bygning, sort hår. Han var iført hvid strikketrøje, brunlig vindjakke, mørkebukser og i øvrigt meget velklædt.   

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.

Til top

Vold, Tingvej


onsdag den 17. marts 2010 kl. 1734

En 36-årig mand blev bragt til skadestuen efter at han tilsyneladende var kommet i klammeri med en af de øvrige beboere i opgangen. Den 36-årige havde under slagsmålet fået et ”sæbeøje” og måtte desuden sys med 5 sting.
Forholdet vil blive yderligere efterforsket  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.

Til top

Tilskadekomst, Gokartbanen Saltværksvej


onsdag den 17. marts 2010 kl. 1806

Politiet måtte rykke ud til en ulykke på Gokart banen, hvor en kvinde tilsyneladende med en hastighed af ca. 50 km/t var kørt ind i barriere. Kvinden havde brækket den ene arm, den ene fod og muligvis pådraget sig bækkenbrud.
Uheldet vil blive nærmere undersøgt.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.

Til top

Senest opdateret: 18. marts 2010



 
Udskrevet d.
09-02-2012