Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Døgnrapport for torsdag den 18-03-2010

Uddrag af Københavns politis døgnrapport for torsdag den 18. marts 2010   

Ild i lejlighed, Smørumvej 
Vold/husspektakler, Bispebjerg Parkalle´ 
Skærpet tilsyn med morgentrafikken, Øresundsmotorvejen ved Tårnby-tunellen 
Eftersættelse af Mercedes-Benz, Valby - Avedøre  
Færdselsuheld, Nyropsgade/Gyldenløvsgade 
Uorden/Slagsmål med køller, Heimdalsgade 
Uorden og slagsmål, Nørrebrogade 
Røveri, ved et pengeinstitut, Valby Langgade 
Mistænkeligt forhold, Vestamagercenteret 

Ild i lejlighed, Smørumvej


torsdag den 18. marts 2010 kl. 0107

Brandvæsenet måtte rykke ud til kraftig røgudvikling, som viste sig at stamme fra et fjernsynsapparat. Beboere i opgangen blev evakueret i forbindelse med slukningsarbejdet.
En person måtte bringes til en skadestue til observation for røgforgiftning.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.

Til top

Vold/husspektakler, Bispebjerg Parkalle´


torsdag den 18. marts 2010 kl. 0114

Politiet undersøger forholdene nærmere vedr. et par, som angiveligt efter umådeholden rødvinsindtagelse, evt. var røget i totterne på hinanden.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.

Til top

Skærpet tilsyn med morgentrafikken, Øresundsmotorvejen ved Tårnby-tunellen


torsdag den 18. marts 2010 kl. 0701-0830

Grundet de seneste 3 dage færdselsuheld ved afkørsel 20 til Tårnby Torv, blev der holdt skærpet tilsyn med morgentrafikken.
Resultatet af det skærpede tilsyn blev at der blev optaget 11 rapporter, som alle resulterede i et klip i kørekortet, for overtrædelse hastighedsbestemmelserne.
Igen opstod der et mindre materielt færdselsuheld på afkørsel 20, da en bilist tilsyneladende foretog en svingning over en spærreflade. Bilisten blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.

Til top

Eftersættelse af Mercedes-Benz, Valby - Avedøre


torsdag den 18. marts 2010 kl. 1031

Det lykkedes ikke for politiet at standse en Mercedes-Benz med flere personer i køretøjet efter at det var konstatere, at nummerpladerne, som var påsat bilen, tilhørte et andet køretøj.
Bilen blev eftersat fra Værkstedsvej, ad Gammel Køge Landevej og fortsatte ad Vestmotorvejen, hvor bilen drejede fra ved afkørslen til Avedøre. Herefter forsvandt bilen.
En beskrivelse af bilen blev rundkastet via politiets radioanlæg. Det lykkedes ikke umiddelbart at finde køretøjet.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City.

Til top

Færdselsuheld, Nyropsgade/Gyldenløvsgade


torsdag den 18. marts 2010 kl. 1129

I forbindelse med et færdselsuheld, var føreren af det ene køretøj forsvundet fra stedet.
I følge vidner var bilen, i busbanen, blevet fremført med en hastighed af ca. 100 km/t og da føreren af bilen foretog et vognbaneskift ramte han en anden bil.
Det viste at den forsvundne fører var medlem af en familie, som må siges at være særdeles velkendt af politiet og at det netop var familien, som havde bragt ham på skadestuen.
Bilen, som personen var fører af, var ikke forsynet med nummerplader.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City.

Til top

Uorden/Slagsmål med køller, Heimdalsgade


torsdag den 18. marts 2010 kl. 1432

Der indgik til politiet flere anmeldelser om at grupper af anden etnisk baggrund skulle være i slagsmål.
Under slagsmålet skulle der have været anvendt køller og knive.
En person skulle tilsyneladende ligge livløs på gaden.
Ved politiets ankomst var parterne forsvundet og fra stedet skulle være kort en sort Mercedes.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.  

Til top

Uorden og slagsmål, Nørrebrogade


torsdag den 18. marts 2010 kl. 1647

Igen indgik der flere anmeldelser til politiet om at unge af anden etnisk baggrund havde været i slagsmål og at 2 personer var tvunget ind i en mørkeblå BMV.
Flere biler, herunder en blå Golf, skulle være kørt fra stedet.
En sølvgrå Golf var tilsyneladende kørt ad Nørrebrogade og da bilen befandt sig ud for nr. 230 blev den klemt inde af 3 biler.
To personer i bilen blev derefter hevet ud af bilen, hvorefter de blev slået og sparket inden de blev hevet over i en anden bil, som hastigt kørte fra stedet.
To af de implicerede biler blev efterfølgende fundet ved Hothers Plads / Borgmestervangen. Ingen personer blev truffet ved bilerne. Men det lykkedes umiddelbart efter at få kontakt til en 20-årig mand, som ikke ville oplyse, hvem den ene af bilerne havde været udlånt til.
Den 20-årige blev anholdt med henblik på en klarlægning af omstændighederne.
Stemningen omkring Mjølnerparken var noget anspændt, men politiets massive tilstedeværelse lagde en dæmper på gemytterne.  
Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj.

Til top

Røveri, ved et pengeinstitut, Valby Langgade


torsdag den 18. marts 2010 kl. 1938

En person, som var på vej til et pengeinstitut med dagens omsætning, blev af en person truet til at aflevere det kontante pengebeløb, sin egen pung og en mobiltelefon.
Gerningsmanden beskrives som:  

A: Mand, dansk af udseende, ca. 28 år. Iført en mørk hættetrøje og han havde noget for ansigtet.  

Politiets patruljer blev sendt til stedet, men det lykkedes ikke umiddelbart at anholde røveren.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City.

Til top

Mistænkeligt forhold, Vestamagercenteret


torsdag den 18. marts 2010 kl. 2110

4 personer i alderen 15-22 år blev anholdt i forbindelse med at de blev truffet og muligvis var i færd med forsøg på indbrud.
Forholdet undersøges nærmere.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Amager.

Til top

Senest opdateret: 19. marts 2010



 
Udskrevet d.
09-02-2012