Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Døgnrapport for torsdag den 19-11-2009

Uddrag af Københavns politis døgnrapport for torsdag den 19. november 2009   

Ild i bygning, Teglholmsgade 
Røveri, Skanderborggade  
Muligt skyderi, Kobbelvænget 
Kraftig røgudvikling fra frituregryde, Rådmandsgade 
Røg fra lejlighed, Korsager Allé  

Ild i bygning, Teglholmsgade


torsdag den 19. november 2009 kl. 0335

En kraftig brand var opstået i en bygning, som ikke er i brug og fremstår forladt.
Stedet blev afspærret og kl. 0353 havde brandvæsenet ilden under kontrol.
Brandvæsenet formodede, at branden var opstået i et el skab.

Brandårsagen vil blive nærmere undersøgt.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City.

Til top

Røveri, Skanderborggade


torsdag den 19. november 2009 kl. 1716

Tre yngre mænd, af anden etnisk herkomst, havde truet en mand til at aflevere sin bærbare computer, ved at oplyse manden om, at de havde en kniv i lommen.
Efter røveriet undløb gerningsmændene ad Viborggade mod Østerbrogade.
Gerningsmændene beskrives som:  

A: Mand, af anden etnisk herkomst, ca. 17 år, 175 cm. Han var iført en mørk kasket, mørk hættejakke med pelskrave og mørke bukser.
B: Mand, af anden etnisk herkomst, ca. 17 år, 175 cm., ”armycut” hår, mørkt tøj.

C: Mand, af anden etnisk herkomst, ca. 17 år, 175 cm., buttet og iført mørkt tøj.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj 

Til top

Muligt skyderi, Kobbelvænget


torsdag den 19. november 2009 kl. 1836

Til Københavns politi indløb der melding om der tilsyneladende var afgivet skud i området, samtidigt var der set 10-12 unge, af anden etnisk herkomst, løbe rundt i området.
Ved politiets ankomst til stedet kom det frem, at der havde været slagsmål mellem 2 grupper af unge, alle af anden etnisk herkomst.

På taget af et skur blev der fundet en 9 mm pistol og endelig blev der på et grønt område ved en vendeplads fundet en lille blodplet, 2 patronhylstre og 2 skarpe patroner og en butterfly kniv.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj 

Til top

Kraftig røgudvikling fra frituregryde, Rådmandsgade


torsdag den 19. november 2009 kl. 2027

En glemt frituregryde på en varm kogeplade udviklede sig til kraftig røgudvikling i en lejlighed og opgang.
Lejlighedens beboer, som ikke var hjemme ved politiets ankomst, kom til stedet og erkendte at have glemt at der var tændt under gryden.
Ingen personer kom til skade.
To politibetjente måtte efterfølgende på skadestuen for at blive undersøgt for røgforgiftning.
Begge kunne umiddelbart efter forlade skadestuen.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj 

Til top

Røg fra lejlighed, Korsager Allé


torsdag den 19. november 2009 kl. 2028

Ild i en microovn udviklede sig til en del røg fra en lejlighed.
Ilden blev hurtigt slukket og udluftning iværksat.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj 

Til top

Senest opdateret: 20. november 2009



 
Udskrevet d.
09-02-2010