Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Døgnrapport for tirsdag den 27-10-2009

Uddrag af Københavns politis døgnrapport for tirsdag den 27. oktober 2009  

Psykisk syg mand, Kanslergade 
Ild i bil, Spontinisvej 
Skraldekonflikt, Kraftsværksvej 
Indsats på Christiania 
Anmeldelse om trusler, Stengade 
Butikstyveri i Fields 
Ild i container, Folevadsvej 
Ild i bil, Peter Ibsens Vej 
Vold, Istedgade 
Røg fra trappe, Tjørnegade 

Psykisk syg mand, Kanslergade


tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 0112

En 36-årig psykisk syg mand blev indlagt på et psykiatrisk hospital efter at han på flere måder havde opført sig uhensigtsmæssigt.
Den 36-årige havde bl.a. med bar overkrop stået på sin altan, mens han fægtede med en kniv, samtidigt med at han spillede højt musik.
Det lykkedes for politiet at komme i dialog med den syge mand og få ham ud af lejligheden.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station Bellahøj

Til top

Ild i bil, Spontinisvej


tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 0141

Brandvæsenet måtte rykke ud til brand i en hvid BMW 530 I.
Det skønnes at branden er påsat.
Der skete mindre skader på en bil som var parkeret ved siden af BMW’en. Politiet undersøger branden nærmere.  

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til station City

Til top

Skraldekonflikt, Kraftsværksvej


tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 0536

Skraldekonflikten er stadigvæk ikke løst og her til morgen forhindrede ca. 50 blokadevagter at skraldevogne kunne ind med affald på Amager forbrændingen.
Chaufførerne ønskede imidlertid ikke at køre ind på forbrændingen under politibeskyttelse, hvorfor de forlod stedet, uden at have afleveret affaldet.

Til top

Indsats på Christiania


tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 0730

Københavns Politi har i løbet af formiddagen foretaget indsat på Christiania, hvorunder der bl.a. blev foretaget ransagning af flere lokaliteter.

Indsatsen forløb i god ro og orden, og gav ikke anledning til uro.



Til top

Anmeldelse om trusler, Stengade


Tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 1418

Politiet blev kontaktet af en person, der forklarede, at han i Stengade var blevet truet af to personer af anden etnisk oprindelse. De havde udtalt, at de ville skyde ham, men han havde dog ikke set nogen pistol.

Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor man kort tid efter kunne anholde to personer. Begge de anholdte er kendt som "vagter" i området.

Efter endt afhøring blev begge anholdte løsladt.

Til top

Butikstyveri i Fields


tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 1651

Politiet anholdt i Fields en 21-årig estisk statsborger, der havde forøvet to forhold af butikstyveri i Fields.

Pågøldende var i forvejen eftersøgt af Nordsjællands Politi og han var i øvrigt kendt for flere tyveriforhold gennem de sidste par år.

Sagerne fra de forskellige politikredse vil blive samlet, og gerningsmanden vil herefter blive fremstillet i Dommervagten med henblik på varetægtsfængsling.

Til top

Ild i container, Folevadsvej


Tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 1812

Politi og brandvæsen rykkede ud til ild i en container på Folevadsvej. Ilden slukket. Der blev ikke truffet personer i nærheden af brandstedet.

Til top

Ild i bil, Peter Ibsens Vej


Tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 2026

Politi og brandvæsen rykkede ud til ild i en bil på Peter Ibsens Vej. Ilden blev slukket af brandvæsenet.

Til top

Vold, Istedgade


Tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 2138

Under patrulje på Vesterbro bemærkede en politipatrulje en person, der løb ind på Hotel Absalon, og ved kontakt til hotellet konstaterede politiet, at manden havde været udsat for vold, idet han netop havde fået smidt salmiakspiritus i ansigtet.

Den forurettede blev i ambulance bragt til Hvidovre Hospital for behandling.

Politiet foretog rundering i området efter gerningsmanden - dog med negativt resultat. Gerningsmanden beskrives som:

A: mand, somalier, ca. 25 år, ca. 175 cm. Han var iført en hvid hættetrøje, hvide bukser og sorte sko.

Evt. oplysninger kan gives til Station City.

Til top

Røg fra trappe, Tjørnegade


Tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 2330

Politi og bandvæsen rykkede ud til Tjørnegade, efter at man havde modtaget en anmeldelse om røgudvikling ved trappeopgangen.

Det viste sig, at der var sat ild til en barnevogn, der stod i opgangen. Ilden blev slukket af brandvæsnet. Der opstod sodskader i opgangen.

Til top

Senest opdateret: 27. oktober 2009



 
Udskrevet d.
09-02-2010