Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Døgnrapport for weekenden den 13-07-2008

Uddrag af Københavns Politis døgnrapport for weekenden fra fredag den 11. juli 2008 til søndag den 13. juli 2008.


Røveri mod postkontor

fredag den 11. juli 2008

De to gerningsmænd indfandt sig på postkontoret i Studsgaardsgade, hvor de under trusler med en sort pistol forøvede røveri. Mens den ene af gerningsmændene truede personalet med pistolen, sprang den anden gerningsmand over disken og stjal penge fra kassen.

De to gerningsmænd beskrives begge som:
A: mand, somalier, i 20´erne, slank, 175-180 cm. Iført mørkeblå t-shirt, blå cowboybuks, sort/hvidt bælte, hvide sko og sort cap. Han medbragte en sort pistol.
B: mand, mørk. Iført sort jakke med hætte med et stort hvid logo på hætte og på bryst, medbringende stor køkkenkniv.

Efter røveriet kørte gerningsmændene fra stedet i en sort VW Golf.

Evt. oplysninger kan gives til Station Bellahøj.              
Til top

Røveri mod posthus

fredag den 11. juni 2008 kl. 1801

De to gerningsmænd indfandt på posthuset på Jagtvej, hvor de under trusler med en pistol og kniv forøvede røveri. Den ene sprang over disken og tog selv et kontant beløb fra kassen.

Efter røveriet undløb gerningsmændene via Fensmarksgade.

De to gerningsmænd beskrives som:
A: Mand, ca. 17 år, udlænding, iført lysegrøn joggingtrøje, grå joggingbukser, tørklæde for ansigtet, truede med kniv.
B: Mand, ca. 17 år, Udlænding, tørklæde for ansigtet.

Evt. oplysninger kan gives til Station Bellahøj.        
Til top

Vold

fredag den 11. juni 2008 kl. 1935

Politiet rykkede ud til Hans Olriks Vej efter at have modtaget en anmeldelse om, at kvinde blev overfaldet og slået med et dækjern. Da politiet kom frem var der allerede en ambulance på stedet, og den forurettede kvinde, der var blevet slået med flere slag på krop og hoved, var kommet under behandling.

Gerningsmanden, der var den forurettedes tidligere kæreste, var stukket af fra stedet i sin bil, og under flugten havde han været ved at påkøre en af redningsfolkene ned.

Politiet eftersøger p.t. gerningsmanden.          
Til top

Skyderi ved Husumvej og Frederikssundsvej

fredag den 11. juni 2008 kl. 2036

Politiet modtog anmeldelse om at der var blevet affyret fire skud mod en person ved Husumvej og Frederikssundsvej.

I følge vidneforklaringer sad den forurettede kioskejer uden for sin kiosk på Frederikssundsvej, da han bemærker gerningsmanden, som kom gående over Husumvej i retning mod ham.

Gerningsmanden fremtog en pistol og begyndte at skyde mod ham, hvorfor han løb ind i sin kiosk, hvor han søgte ly. Vidner har set og hørt gerningsmanden affyre 3-4 skud. Han samlede selv de afskudte patronhylstre op og løb fra stedet.

På gerningsstedet og Frederikssundsvej er fundet mærker fra fire projektiler, hvoraf de tre er fundet. Skuddene er placeret således, at der ikke var tvivl om at der er skudt for at ramme den forurettede.

Senere på natten foretog politiet indtrængning på en adresse i Herlev, hvor man mistænkte, at gerningsmanden opholdt sig. Han blev dog ikke truffet, og politiet eftersøger fortsat gerningsmanden.    
Til top

Person stukket med kniv

fredag den 11. juni 2008 kl. 2219

Politi og brandvæsen rykkede ud til en lejlighed på Møllelodden, hvor en mand var blevet stukket med en kniv. Da politiet nåede frem var den forurettede i ambulance bragt til skadestuen.

På gerningsstedet stedet fra politiet en mand, der kom med flere forskellige forklaringer, bl.a. at en tredje gerningsmand kunne være på tale. På baggrund af hans usammenhængende forklaring blev han anholdt og medtaget til Station Bellahøj.
 
Senere på natten var det muligt at afhøre den forurettede, der kun havde fået overfladiske skader. Han forklarede, at han var kommet til at stikke sig med kniven – selv om hans forklaring ikke virkede overvejende sandsynligt, måtte politiet løslade den anholdte mand.

Politiet vil fortsat efterforske sagen med henblik på at få klarlagt, hvad der er sket i sagen.
Til top

Uorden/Slagsmål, Gothersgade/Adelgade

lørdag den 12. juli 2008 kl. 0319
Et slagsmål mellem nogle rockertyper og nogle personer af anden etnisk herkomst, havde resulteret i en del ødelagt inventar på et værtshus. Under slagsmålet var der blevet truet med kniv. Nogle af personer var løbet fra stedet i retning mod Kongens Nytorv. Ingen af de impliceret i slagsmålet ønskede imidlertid politiets medvirken.
Til top

Vold på Oslo færgen

lørdag den 12. juli 2008 kl. 0914
En 49-årig mand var, af personalet på færgen, blevet anholdt. Han blev overgivet til politiet og kørt til  station Bellahøj. En tilskadekommen person blev kørt på skadestuen.
Til top

Slagsmål med køller, Fr.sundsvej / Svanevej

lørdag den 12. juli 2008 kl. 1443
Der indløb til politiet flere anmeldelser via alarmcentralen i forbindelse med et slagsmål mellem 2 grupper, som tilsyneladende, i 2 biler havde mødt hinanden ved et vejkryds. Her var de sprunget ud af biler og gik til angreb på hinanden.
De fleste var i besiddelse af slagvåben i form af baseball køller og ratlåse til biler.
En fandt anledning til at flagre med en kniv. Endvidere blev der kastet med en advarselstrekant og et reservehjul.
I forbindelse med efterforskningen kom det frem, at uoverensstemmelserne vedr. nogle kvinder og at disse ligger ca. 12 år tilbage i tiden.
To mænd på henholdsvis 29 og 36 år, begge af anden etnisk herkomst, er asylansøgere i Sverige og kan ikke opholde sig lovligt i Danmark. Begge vil efterfølgende blive overdraget til de svenske myndigheder.
Til top

Ildløs, Gyldenriscenter, Amagerbrogade

søndag den 13. juli 2008 kl. 0101
I forbindelse med politiets patrulje blev det bemærket, at der var flammer fra taget over Gyldenriscentret. Brandvæsenet blev tilkaldt. Det blev umiddelbart vurderet, at branden angiveligt var påsat, idet det samtidigt blev konstateret, at der også var ild i flere skraldespande i området.
Endelig blev det også konstateret, at bænke var blevet samlet og antændt. Ilden havde herved bredt sig til taget på den tilstødende bygning.
Til top

Slagsmål/Uorden, på et værtshus, Østerbrogade

søndag den 13. juni 2008 kl. 0119
Via alarmcentralen blev det oplyst at flere personer havde været i slagsmål og at to gerningsmænd var løbet fra stedet i retning mod Fælledparken. En person lå, efter det oplyste, livløs på stedet.
To ambulancer blev sendt til stedet. De tilskadekomne blev bragt til rigshospitalets traumecenter.
To personer, hvis signalement svarede til gerningsmændene, blev anholdt og indbragt til station Bellahøj.
De anholdte vil blive sigtet for vold, evt. for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Til top

Ild i container, Møllevej/Krudttårnsvej

søndag den 13. juni 2008 kl. 0443
Til politiet indløb der anmeldelse om, at flere personer i forening, havde sat ild til en container. Politiets søgning i området førte ikke umiddelbart frem til gerningsmændene.  
Til top

Mand med pistol, Nørrebrogade

søndag den 13. juni 2008 kl. 0849
En 32-årig mand havde indfundet sig i en forretning og udtalt, at han ville have øl. Her fik han oplyst, at det ikke var muligt og dette fik manden til at forlade stedet. Umiddelbart udenfor forretningen trak han en pistol og pegede på ekspedienten i forretningen, hvorefter han gik til en nærliggende café. Den 32-årige og endnu en person, som var i besiddelse af pistol, blev anholdt og indbragt til station Bellahøj. Det viste sig, at der var tale om legetøjspistoler. Begge personer blev sigtet for at have truet.
Til top

Slagsmål med køller, Bjelkes Alle

søndag den 13. juni 2008 kl. 2059
Til politiet indløb der oplysninger om at 3 mænd sloges med køller. Ved politiets ankomst blev det konstateret, at det drejede sig om et internt pengeopgør. En person var gået fra stedet, en person blev anholdt og en person blev kørt på skadestuen.
Den anholdte er en 40-årig mand.
Til top

Senest opdateret: 14. juli 2008



 
Udskrevet d.
09-02-2010