Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Afspærringer i forbindelse med cykelløb søndag den 7. september 2008

Afspærringer i forbindelse med cykelløb søndag den 7.  september 2008 i København.
Police Sportive Cykling står som arrangør af CSC Copenhagen Cykling i samarbejde med Wonderful’ Copenhagen, Hjerteforeningen, UCI Bike City Copenhagen m.fl.  



Løbene starter og slutter på Slotsholmsgade ved Christiansborg Slotsplads.

Motionscyklisterne følges fra kl. 0800 af politiets motorcyklister via Havnegade - Kongens Nytorv, Bredgade til Strandvejen, hvor de ved Bellevue sendes ud på den egentlige rute der strækker sig over ca. 125 omkring Nordsjælland og Københavns Vestegn. Ved ankomst til København omkring kl. 12.00 køres ad Gammel Køge Landevej, Ellebjergvej, Vasbygade, Kalvebod Brygge, Christians Brygge og frem til Slotsholmsgade til mål.  

I anledning af cykelløbet vil der være spærret for almindelig motorkørende trafik ad Kalvebod Brygge fra Bernstorffsgade, hvor der vil være påbud venstresving ad Bernstorffsgade. Det vil under løbet ikke være muligt at foretage venstresving  i krydset fra Bernstorffsgade til Kalvebod Brygge.  

I ovennævnte kryds vil der være etableret sluse, så gæster til Marriott Hotel og beboere til Christians Brygge kan komme igennem.  

I perioden fra kl. 14.00 til ca. kl. 17.00 afvikles et eliteløb på ruten Sloltsholmen – Rigsdagsgården – Tøjhusgade – Holmens Kanal – Bryghusgade – Vester Voldgade – Christians Brygge.  

Der vil i forbindelse med arrangementet være gader og dele af gader, der er afspærret, ligesom flere busruter vil blive omlagt.  


Med venlig hilsen  
Flemming Steen Munch
Informationschef.
Til top

Senest opdateret: 5. september 2008



 
Udskrevet d.
21-05-2012