|
STOP hadforbrydelser
Københavns Politi, Københavns Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Ligebehandlingsudvalget samt World Outgames har indledt et samarbejde om at modvirke hadrelateret kriminalitet.
BESØG HJEMMESIDEN STOPHADFORBRYDELSER.DK >>>
Stop hate crimes - link to english version >>>
Det er ingen forbrydelse at være sig selv 
Hvad er en hadforbrydelse?
Hadforbrydelsens ofre
Typer af hadforbrydelser
Øvrig diskriminationslovgivning
Kan jeg blive udsat for en hadforbrydelse?
Hvem begår hadforbrydelser?
Hvem bliver udsat for hadforbrydelser?
Hvis jeg bliver udsat for eller er vidne til en hadforbrydelse
Anmeld hadforbrydelser til politiet
Hvorfor anmelde en hadforbrydelse?
Hadforbrydelseskampagnen
Baggrunden for kampagnen
Kampagnens formål
Andre projekter og kampagner
Kontakt
Også i Danmark risikerer du at blive udsat for en hadforbrydelse. Hadforbrydelser – eller på engelsk ’hate crimes’ – er strafferetlige forbrydelser, der er motiveret af offerets faktiske eller formodede baggrund – herunder offerets etnicitet, religion, tro eller seksuelle orientering eller en kombination af disse.
Hadforbrydelser er med andre ord kendetegnet ved, at gerningsmanden eller gruppen af gerningsmænd begår hærværk eller personfarlig kriminalitet med baggrund i fx racisme eller homofobi.
Diskriminationsforbuddet i menneskeretten betyder, at alle skal kunne føle sig trygge og kunne bevæge sig frit uanset race, etnicitet, religion eller tro, ligesom man skal kunne elske hvem man vil. Desværre er virkeligheden for nogle mennesker en anden.
Derfor har Københavns Politi, Københavns Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Ligebehandlingsudvalget samt World Outgames indledt et samarbejde om at modvirke hadrelateret kriminalitet: sammen står vi bag en oplysningskampagne, som vi håber vil hjælpe til, at vi alle kan føle os trygge ved at leve åbent, uanset etnicitet, religion eller tro, eller seksuel orientering – for det er ingen forbrydelse at være sig selv.
Til top
En hadforbrydelse er en forbrydelse, der er motiveret af had til personer, som gerningsmanden eller gruppen af gerningsmænd oplever som anderledes på grund disse personers etnicitet, religion, tro eller seksuelle orientering.
Det, der adskiller en hadforbrydelse fra andre forbrydelser, er således, at forbrydelsen er motiveret i had frem for alene at være motiveret i gerningsmandens forsæt til at stjæle, øve vold eller anden form for kriminalitet.
En hadforbrydelse består herved af to elementer. Dels er en hadforbrydelse en strafferetlig forbrydelse; det kan fx være et verbalt overgreb, vold, hærværk, tyveri, eller røveri. Dels er en hadforbrydelse kendetegnet ved, at der ligger et diskriminerende udvælgelseselement i form af et hadmotiv til grund for forbrydelsen.
Hadforbrydelser er desuden ofte vilkårlige derved, at de ofte er uprovokerede forbrydelser, der finder sted pludseligt uden forudgående kontakt mellem offer og gerningsmand.
En hadforbrydelse kan knyttes til straffelovens § 81 nr. 6 om motiv som strafskærpende omstændighed for strafudmålingen.
De motivgrunde der benævnes i § 81 nr. 6 er:
- etnisk oprindelse,
- tro,
- seksuel orientering eller lignende.
Til top
En enkelt hadforbrydelse begået mod en eller flere personer kan skabe frygt for overfald blandt de personer, der deler kendetegn med ofret. Fx kan et overfald begået mod en muslimsk kvinde, der bærer tørklæde, skabe frygt for et lignende overfald blandt øvrige muslimske kvinder, der bærer tørklæde og færdes i det samme geografiske område eller i lignende sociale sammenhænge, som forbrydelsen blev begået i.
Denne frygt hos såvel offeret som øvrige personer med en tilsvarende etnicitet, religion, tro eller seksuel orientering gør, at enhver hadforbrydelse har flere ofre, end den person, der i første omgang er offer for forbrydelsen.
En enkelt hadforbrydelse har altså mange ofre og kan have den tilsigtede eller utilsigtede konsekvens, at offeret eller de personer, der deler kendetegn med ofret, ændrer adfærd på grund af frygt for nye overfald.
Til top
Næsten enhver form for forbrydelse kan være begrundet i et hadmotiv. Derfor er de forskellige former for hadforbrydelser også forbudt ved flere forskellige love, som alle er kendetegnet ved, at de kriminaliserer diskriminerende og hadefuld adfærd eller tale rettet mod personer, på grund af disse personers etnicitet, religion, tro eller seksualitet.
Hadefuld tale
Straffelovens § 266 b lyder:
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
Denne paragraf i straffeloven indeholder et forbud mod, at man offentligt siger eller på anden måde kommunikerer et budskab, der truer, håner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
Med andre ord forbyder denne straffelovsparagraf hetz mod minoritetsgrupper – man må altså ikke offentligt ytre had over for personer på baggrund af disse personers seksuelle orientering, religion eller tro, nationalitet eller etnicitet.
Andre straffelovsovertrædelser med et hadmotiv
Straffelovens § 81 er en generel paragraf, der finder anvendelse, når der for en given forbrydelse skal udmåles en straf. Af denne paragraf fremgår følgende:
§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, […]
6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende,[…]
Dette skal fortolkes med udgangspunkt i paragraffen om hadefuld tale: altså skal enhver forbrydelse, der er motiveret i had mod en person på grund af denne persons etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, medføre en skærpet straf.
En hvilken som helst forbrydelse kan altså bedømmes som en hadforbrydelse, såfremt forbrydelsen er begrundet i gerningsmandens negative indstilling til en gruppe af personer på grund af deres etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
En hadforbrydelse kan være alt fra tyveri til drab. Og bestemmelsen bliver fortolket således, at den gerningsmand, der dømmes for en hadforbrydelse, skal straffes hårdere end den gerningsmand, der dømmes for en tilsvarende forbrydelse uden et hadmotiv.
Hadforbrydelser med seksuelt hadmotiv
En hadforbrydelse begrundet i had til offeret på grund af offerets seksuelle orientering kan være begrundet i et had til lesbiske, bøsser, biseksuelle eller til transpersoner.
Men en hadforbrydelse kan også være rettet mod heteroseksuelle, ligesom den naturligvis kan være rettet mod personer, der – uanset om de er heteroseksuelle, homoseksuelle eller biseksuelle – har særlige (lovlige) seksuelle præferencer.
Had mod personer med en anden seksualitet end heteroseksualitet kaldes også for homofobi.
Homofobi er betegnelsen for en irrationel frygt for eller aversion mod homoseksualitet og personer med en anden seksuel orientering end den heteroseksuelle, dvs. såvel bøsser og lesbiske som biseksuelle og transpersoner.
Transpersoner er en fællesbetegnelse for personer, hvis subjektivt oplevede kønsidentitet er forskellig fra deres biologiske kønsidentitet. Den irrationelle frygt for eller aversion mod transpersoner kaldes for transfobi.
Hadforbrydelser med religiøst hadmotiv
En hadforbrydelse begrundet i had mod offeret på grund af offerets religion eller tro kan være rettet mod personer, der tilhører en given trosretning, som fx islam, kristendom eller buddhisme, men den kan også være rettet mod personer, der tilhører en religiøs bevægelse eller forening, som fx Scientology eller Hizbut Tahrir.
Hadforbrydelser med racistisk hadmotiv
Had mod offeret på grund af racisme kan bl.a. skyldes had mod personer på grund af deres hudfarve, nationalitet eller etnicitet.
Til top
Hadforbrydelser har et diskriminerende motiv. Diskrimination strider mod menneskerettighederne, hvorfor forskellige former for diskrimination er forbudt i en række love.
Racediskriminationsloven
Racediskriminationsloven – populærtitlen for »lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.:
§ 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.
§ 2. Loven omfatter ikke uagtsomt forhold.
Også denne lov kan forstås med baggrund i straffelovens § 266 b. Den kriminaliserer enhver forretningsdrivende, der diskriminerer kunder på grund af deres etnicitet, religion, tro eller seksuelle orientering.
Hvis et diskotek fx nægter at lukke visse gæster ind på grund af deres etnicitet, religion eller seksuelle orientering, så er der altså tale om en overtrædelse af racediskriminationsloven.
Det samme gør sig gældende, hvis en taxachauffør nægter at tage en kunde med på grund af kundens hudfarve, nationalitet, religion. tro eller seksuelle orientering.
Lov om etnisk ligebehandling
Dette afsnit er under udarbejdelse.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
Loven indeholder et forbud mod direkte og indirekte diskrimination på arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve eller etnisk oprindelse, religion eller tro, seksuel orientering, national eller social oprindelse, politisk anskuelse, alder og handicap. Loven forbyder chikane og instruktioner om diskrimination og gælder i ansættelsessituationer, under ansættelse og i forbindelse med afskedigelse.
Til top
Når der begås en hadforbrydelse, er den motiveret i, at gerningsmanden antager, at offeret har en særlig nationalitet, hudfarve, etnisk baggrund, seksualitet eller tro, som gerningsmanden nærer had til. Men det har ingen betydning, om gerningsmandens antagelser om offeret er i overensstemmelse med offerets faktiske etnicitet, religion, tro eller seksuelle orientering.
Hvis fx tre jødiske piger og en fjerde protestantisk pige følges hjem fra et arrangement, og de undervejs bliver overfaldet og udsat for vold af en gruppe gerningsmænd, der antager, at alle pigerne er jødiske og netop overfalder dem, fordi de nærer et had til jøder, så er alle pigerne ofre for en hadforbrydelse, der er motiveret i et had mod jøder.
Går venner og familie til homoseksuelle med i gay-pride paraden, og bliver de undervejs udsat for et hadefuldt overfald rettet mod homoseksuelle, så er de alle blevet ofre for en hadforbrydelse, uanset deres seksualitet.
Vi kan altså alle blive ofre for en hadforbrydelse – uanset hvem vi er!
Til top
Der kan ikke gives noget præcist svar på, hvem der begår hadforbrydelser, da omfanget og karakteren af hadforbrydelser endnu ikke er undersøgt i Danmark.
Men det had, der ligger til grund for en hadforbrydelse, er ofte kendetegnet ved, at det er irrationelt. Had er altså ofte begrundet i manglende viden om andre mennesker, der er forskellige fra én selv, idet netop det ukendte medfører en usikkerhed eller frygt, der kan udmønte sig i hadefulde handlinger.
Den væsentligste forskel på gerningsmanden til en hadforbrydelse og gerningsmanden til andre former for forbrydelser er, at ved en hadforbrydelse motiveres gerningsmanden af sine fordomme og sin afsky overfor offeret.
Gerningsmandens foragt for offeret og dets tilknytning til en given etnisk gruppe, religion, trosretning eller offerets givne seksuelle orientering motiverer altså, at gerningsmanden fx stjæler fra offeret, øver vold mod offeret eller på anden måde forulemper offeret.
Til top
Vi lever i et samfund, hvor vi alle kan blive udsat for uprovokeret vold og uprovokerede overgreb, herunder hadforbrydelser.
Du kan dog mindske risikoen for at blive udsat for uprovokeret vold og uprovokerede overgreb, hvis du er opmærksom på følgende faktorer:
- Under spirituspåvirkning bliver din og andres dømmekraft dårligere. Undgå at gå alene hjem fra byen beruset.
- Hvis du færdes på steder med mange mennesker, er sandsynligheden for uprovokeret vold og overgreb større – du mindsker risikoen, såfremt du er i selskab med nogen, når du færdes sådanne steder. Om natten, når diskoteker lukker, er sandsynligheden for uprovokeret vold større.
- Kollektiv trafik: Det er ikke farligt at køre med bus, tog eller metro, men der kan forekomme vold og lignende sent om natten, når spirituspåvirkede personer skal til og hjem fra bylivet.
- Kør ikke med ulovlige hyrevogne.
Du skal altså være særligt opmærksom:
- når du færdes ude i nattelivet,
- når du og andre er berusede,
- når du færdes alene.
Til top
Hvis du bliver udsat for vold eller andre former for overfald, så skal du forsøge at gøre følgende:
- Forsøg at påkalde dig omgivelsernes opmærksomhed.
- Bring dig selv i sikkerhed.
- Skaf hjælp.
- I en nødsituation: ring 112.
- Anmeld overfaldet til politiet: ring til Københavns Politi på telefon 33141448.
- Fremlæg alle detaljer vedrørende episoden, herunder om du mener, hændelsen er motiveret af had til din etnicitet, religion, tro eller seksuelle orientering.
- Hvis du er blevet overfaldet eller udsat for vold: undlad at skifte tøj eller tage bad – det kan ødelægge beviser.
- Kontakt læge eller skadestue for akut hjælp – din egen læge kan henvise til psykologhjælp.
- Udskift låsen til dit hjem, hvis dine nøgler er blevet stjålet.
Hvis du er vidne til vold eller andre former for overfald, så skal du forsøge at gøre følgende:
- I en nødsituation: ring 112.
- Anmeld overfaldet til politiet: ring til Københavns Politi på telefon 33141448.
- Bring dig selv i sikkerhed.
- Undlad at gribe ind fysisk, hvis du selv risikerer at lide overlast.
- Skriv alt ned, du husker om hændelsen, så snart du har mulighed for det, inklusiv om der blev udvekslet fx racistiske eller homofobiske ytringer.
Du kan mindske risikoen for at blive udsat for overgreb, hvis du er opmærksom på følgende:
- Vær opmærksom på personer, som fx fremsætter nedsættende kommentarer mod dig på grund af din seksuelle orientering, din religion, din tro eller din etnicitet.
- Forlad stedet, hvis det er muligt og gå til et sikkert sted.
- Ophold dig sammen med personer, du stoler på.
Til top
Hadforbrydelser er særligt alvorlige forbrydelser, der adskiller sig fra andre forbrydelser ved at have den tilsigtede eller utilsigtede konsekvens, at ikke kun offeret, men også enhver anden, der deler kendetegn med offeret, kan føle sig nødt til at ændre adfærd af frygt for nye overgreb. Derfor er det særligt vigtigt at anmelde hadforbrydelser til politiet. Din henvendelse vil blive taget alvorligt.
- Hadforbrydelser er ofte meget brutale og/eller giver svære skader, såvel fysisk som psykisk – de psykiske skader fra hadforbrydelser er ofte svære og langvarige.
- Ofre for hadforbrydelser bliver ofte traumatiseret.
- Også ofrenes familie og omgangskreds kan opleve frustration og magtesløshed som følge af hadforbrydelser.
- Også andre med samme religiøse eller etniske tilhørsforhold eller samme seksuelle orientering som ofre kan føle sig udsatte og sårbare.
- Hadforbrydelser kan skabe uro og utryghed, der hurtigt kan brede sig blandt en større befolkningsgruppe som følge af en enkelt hadforbrydelse.
En hadforbrydelse kan være alt fra hærværk til vold og drab. Og uanset hvilken form for hadforbrydelse, du er blevet udsat for eller har været vidne til, bør du altid kontakte politiet; først og fremmest fordi politiet kan sørge for, at du og andre ofre for eller vidner til forbrydelsen får den nødvendige hjælp; desuden fordi politiet kan indlede den efterforskning, som kan føre til, at den eller de personer, der har begået hadforbrydelsen, bliver straffet for det.
Til top
Politiet tager anmeldelser af hadforbrydelser alvorligt, og en anmeldelse kan mindske risikoen for, at du selv eller andre fremover udsættes for hadforbrydelser.
Hadforbrydelser skader både fysisk og psykisk og begrænser individers og grupperingers mulighed for at leve frit og trygt. Ved at anmelde hadforbrydelser kan du medvirke til at forhindre, at andre udsættes for lignende forbrydelser.
Det er afgørende, at du i forbindelse med en anmeldelse til politiet fortæller, hvorfor du tror, gerningsmanden har udsat dig for forbrydelsen, da det er gerningsmandens motiv, der er afgørende for, om det, du har været udsat for, har været en hadforbrydelse.
Hvis du tror eller ved, at du har været udsat for en forbrydelse på grund af din hudfarve, nationalitet eller etniske baggrund, religion eller tro, eller seksuelle orientering er det vigtigt, at du fortæller det, når du anmelder forbrydelsen til politiet.
Politiet ser på hadforbrydelser som særligt alvorlige forbrydelser. Derfor lægger politiet meget arbejde i at opdage, udrede og forebygge forbrydelser med et hadmotiv. Det er således også politiets opgave at bekæmpe intolerance og herved markere, at dette ikke accepteres. Men de forbrydelser, politiet ikke modtager anmeldelse om, har politiet svært ved at sætte ind overfor.
Hjælp til ofre for og vidner til hadforbrydelser
Det sker ofte, at et offer for eller et vidne til en hadforbrydelse er modvillig overfor at anmelde en hadforbrydelse eller at medvirke aktivt i sagens opklaring. Dette kan have flere årsager:
- Ubehag eller frygt forbundet med at genfortælle og genopleve det hændte.
- Frygt for at få sit privatliv blottet.
- Hvis hændelsen er motiveret af ofrets seksuelle orientering, kan vedkommende være bange for at blive outet, det vil sige at få sin seksuelle orientering afsløret for familie, omgangskreds, arbejdsgiver mv.
- En almen skepsis og usikkerhed omkring, hvorvidt politiet og retsvæsnet tager en anmeldelse om en hadforbrydelse alvorligt.
- For flygtninge eller andre uden fast opholdstilladelse her i landet kan forekomme en almen frygt for at havne i myndighedernes registre og dermed risikere at blive udvist.
- En eventuel eventuelskamfølelse og ydmygelse ved at blive opfattet som offer.
- Savn af beskyttelse, støtte og hjælp, ikke mindst medens selve retsprocessen finder sted.
- Problemer og barrierer på grund af kulturelle og/ eller sproglige forhold.
Alt politipersonale er uddannet i at håndtere ofre for og vidner til voldsomme begivenheder. Politiet er således altid særdeles opmærksomt på at hjælpe ofre og vidner og give dem den bedst mulige støtte og rådgivning i den konkrete situation.
Alt politipersonale har tavshedspligt og er således altid forpligtet til at beskytte personfølsomme informationer om enhver person, der er part i en given sag – oplysninger om ofre eller vidner kommer således ikke til andre personers kendskab.
Politiet afhører altid personer på deres modersmål – er dit modersmål ikke dansk, tilkalder politiet altid en tolk til at bistå under samtale og afhøring.
I forbindelse med selve retsprocessen kan der beskikkes en bistandsadvokat, der kan bistå offeret i at udrede erstatningskrav, samt bistå offeret under retsmøder.
Offerrådgivning
Du kan selv kontakte offerrådgivningen, ligesom politiet og andre instanser kan hjælpe dig med at få kontakt til offerrådgivningen.
Offerrådgivningen er et anonymt tilbud til enhver, der måtte have behov for at vende det oplevede med en uafhængig støttende person, der har tavshedspligt.
Offerrådgivningen er et her og nu tilbud til mennesker, der har været udsat for eller vidne til vold, trusler, tyveri, røveri, ulykke, pludseligt dødsfald eller anden chokerende begivenhed. Rådgivningens opgave er at sikre den bedst mulige støtte og rådgivning i sådanne situationer. Rådgivningen er også behjælpelig med kontakten til offerets eget netværk, politiet, bistandsadvokaten, det offentlige eller forskellige andre rådgivninger – og rådgivningen tilbyder at gå med som bisidder, hvis sagen senere kommer for retten.
Rådgivningen sker ved personlig samtale eller pr. telefon. Tilbuddet er gratis, og du kan være anonym. De frivillige offerrådgivere har den tid og det overskud, som ofre for kriminelle handlinger tit er i underskud af. Desuden har de frivillige gennemgået kurser i krisehjælp, chokhåndtering mm. Alle frivillige arbejder gratis, og de har tavshedspligt.
Har du brug for hjælp til at håndtere en krise, hvad enten den er stor eller lille, så ring til offerrådgivningen på tlf: 2120 9170. Telefonen er døgnåben.
Offerrådgivningens målsætning er:
- At være der, når offeret har brug for hjælp, døgnet rundt
- At tage enhver henvendelse alvorligt
- At skabe ro og tryghed for hvert enkelt offer
- At have tid til at lytte, være nærværende og vise forståelse og respekt for offeret
- At hjælpe offeret med at få styr på det oplevede
Offerrådgivningen blev oprettet i 1997 efter en ændring af Retsplejeloven for at styrke retsstillingen for ofre for kriminalitet. Rådgivningen er oprettet af Dansk Røde Kors og er uafhængig af myndigheder og institutioner. Rådgivningen yder ikke behandling, men tilbyder menneskelig kontakt, støtte og nærvær samt råd og vejledning.
For yderligere information om Offerrådgivningen se:
http://www.hovedstaden.drk.dk/sw66273.asp
Til top
Formålet med nærværende hadforbrydelseskampagne er at øge kendskabet til og opmærksomheden på hadforbrydelser, for herved at få såvel vidner til som ofre for hadforbrydelser til at anmelde forbrydelser til politiet. Forhåbentlig kan kampagnen herved bidrage til at sikre en effektiv beskyttelse mod hadforbrydelser.
Hadforbrydelseskampagnen planlægges i første omgang iværksat under World Outgames 2009 i København ultimo juli 2009, navnlig med fokus på hadforbrydelser rettet mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.
Det er forhåbningen, at vi på baggrund af erfaringerne fra kampagnens første etape i efteråret 2009 kan målrette efterfølgende etaper af kampagnen mod etniske og/ eller religiøse minoriteter.
Til top
Hvis du anmelder en hadforbrydelse, har politiet mulighed for at hjælpe ofrene for og vidnerne til forbrydelsen – og politiet kan indlede den efterforskning, der kan føre til, at de personer, som har begået hadforbrydelsen, bliver straffet.
I Danmark modtager politiet meget få anmeldelser om hadforbrydelser. Frem til 2008 har politiet på landsplan således behandlet mindre end 100 sager om året, hvor forbrydelserne har haft et muligt hadmotiv. Siden 2009 er det blevet registreret særskilt, hvis politiet har behandlet sager med et seksuelt hadmotiv. Men også denne type sager modtager politiet meget få anmeldelser om.
I andre lande, som vi i Danmark plejer at sammenligne os med, modtager politiet langt flere anmeldelser om forbrydelser med et hadmotiv, end vi gør herhjemme. Med denne oplysningskampagne håber vi således at kunne sikre, at alle, der udsættes for eller er vidner til en hadforbrydelse, anmelder forbrydelsen til politiet.
Til top
- At forebygge og bekæmpe hadforbrydelser.
- At skabe tryghed for enhver københavner, men særligt for minoritetsgrupper, der risikerer at blive udsat for hadforbrydelser, herunder gæster og deltagere ved World Outgames 2009
- At skabe opmærksomhed om hadrelateret kriminalitet begået med udgangspunkt i offerets etnicitet, religion, tro eller seksuelle orientering.
- At forøge enhver københavners viden om hadforbrydelser.
- At få såvel ofre for som vidner til hadforbrydelser til at anmelde forbrydelserne til politiet.
- At formidle information om, hvor ofre for hadforbrydelser kan få hjælp.
- At profilere København som en by, hvor der er plads til alle.
Kampagneindsats under World Outgames 2009
Sports-, kultur, og menneskerettighedsbegivenheden »World Outgames 2009« afholdes i København fra den 25. juli til den 2. august 2009. Denne begivenhed forventes at samle mere end 20.000 gæster og deltagere fra hele verden – mange af disse deltagere er lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Kampagnen mod hadforbrydelser er planlagt således, at den lanceres og bliver synlig overalt i København i forbindelse med afviklingen af World Outgames.
For yderligere information om World Outgames 2009 se:
http://www.copenhagen2009.org
Til top
Foruden nærværende kampagne er der andre igangværende kampagner, projekter, ordninger mv., som ligeledes har til formål at øge kendskabet til hadforbrydelser og diskrimination. Herunder følger en kort omtale af nogle af disse igangværende projekter.
Politiets kontaktpersonordning
I alle politikredse i Danmark er der i 2009 etableret en kontaktpersonordning, således at hver politikreds har udpeget en kontaktperson, der er til rådighed for en løbende dialog med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Sammen skal de søge at finde frem til, hvordan flest mulig sager, som har baggrund i forurettedes seksuelle orientering, anmeldes til politiet.
Udredning om hadforbrydelser i foråret 2010
Der synes at mangle overblik over hadforbrydelsesområdet i Danmark. Derfor har Institut for Menneskerettigheder fundet det nødvendigt at undersøge, om de danske registreringsprocedurer og den praksis, der er udviklet hos politi, domstole og andre myndigheder sikrer en effektiv beskyttelse mod hadforbrydelser.
Formålet med udredningen er at udvikle anbefalinger til en systematisk og samlet dansk strategi for en fremtidig indsats mod hadforbrydelser ved:
- at bidrage til ensartet begrebsudvikling på området,
- at afdække erfaringer blandt relevante persongrupper i forhold til oplevede hadforbrydelser, herunder erfaringer med anmeldelse, klageadgang og sagshåndtering,
- at kortlægge regulering og praksis, herunder procedurer for politiets modtagelse af anmeldelser om hadforbrydelser, rigspolitiets indberetning af sager og myndighedernes øvrige respons på forekomsten af hadforbrydelser,
- at udrede, om den retlige regulering og den praksis, der knytter sig til udmøntningen heraf, sikrer effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af etnicitet/race, religion/tro eller seksuel orientering,
- at identificere gode praksisser, der kan danne grundlag for anbefalinger til at sikre og fremme beskyttelse mod hadforbrydelser,
- at indsamle viden og materiale med henblik på udvikling af en undervisningsmanual målrettet politiets medarbejdere med fokus på diskrimination og håndtering af hadforbrydelser, særligt i anmeldelsessituationen og sagsbehandlingen.
Undersøgelsen er finansieret af Institut for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd og Justitsministeriets Forskningspulje.
For yderligere oplysninger om udredningen se:
Institut for menneskerettigheders hjemmeside >>>
LGBT-levevilkårsundersøgelse i juni 2009
I juni 2009 præsenterer Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske en levevilkårsundersøgelse: undersøgelsen handler om tryghed og levevilkår for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner i Danmark.
I Danmark ved man foreløbig kun lidt om, hvordan lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner lever og trives. Derfor har Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske fået CASA til i samarbejde med analyseinstituttet Catinét at gennemføre en forskningsorienteret spørgeskemaundersøgelse vedrørende lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoners (LGBT-personers) levevilkår med spørgsmål om sundhed, seksualitet, kønsidentitet, accept i samfundet og sociale relationer mv.
Undersøgelsen er finansieret af TrygFonden, Københavns Kommune og Det Kriminalpræventive Råd.
For yderligere information se:
Landsforeningen for bøsser og lesbiskes hjemmeside >>>
Justitsministeriets offerundersøgelser
Justitsministeriet foretager hver måned 1000 såkaldte udsathedsundersøgelser (offerundersøgelser). Undersøgelserne gennemføres af Danmarks Statistik i samarbejde med Justitsministeriets Forskningsenhed, og siden 1. januar 2008 inkluderes også spørgsmål om, hvorvidt voldsforbrydelsernes motiv opleves at have relation til et hadmotiv begrundet i homofobi eller i racisme.
Offerundersøgelserne afdækker blandt andet befolkningens oplevelser af vold, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af voldsbegrebet. Den seneste rapport udkom i april 2009 og viser, at omkring hvert tiende offer mener, at den vold, de har været udsat for, kan have været motiveret af racisme, mens fire procent af de adspurgte mener, at motivet bag volden kan være had til offerets formodede seksuelle orientering. Omregnet til hele befolkningen betyder det, at ca. 12.000 personer mener, at de har været udsat for en hadforbrydelse (med baggrund i racisme eller homofobi) i 2008.
For yderligere information se:
Justitsministeriets Offerrapport 2008 (download i pdf)
Til top
Københavns Politi: telefon 33141448
Offerrådgivningen: telefon 2120 9170
Spørgsmål eller kommentarer til denne website mailes til:
jho014@politi.dk
Til top
Senest opdateret: 10. juni 2009
|
|