Midt- og Vestjyllands Politi har siden i går eftermiddags eftersøgt en sølvgrå Skoda Fabia og føreren af denne, den efterlyste Kristian Heilmann fra Herning.
Kristian Heilmann forlod bostedet Blåkjærgård i Viborg i går i bilen sammen med en ansat kvindelig pædagog, der blev fundet livløs under mistænkelige omstændigheder i dag kl. 10.40 i Dollerup ved Viborg.
Den efterlyste bil, Skoda Fabia, blev i dag kl. 14.39 fundet efterladt på Viborgvej i Århus ved ”Den Gamle By”.
Østjyllands Politi har på vegne af Midt- og Vestjyllands Politi sikret sig bilen, der nu skal gennem tekniske undersøgelser.
Med venlig hilsen
Ole Henriksen
politiinspektør