Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Jobinformationsmøde på lokalpolitistation Thisted tirsdag den 19. maj 2009

Midt- og Vestjyllands Politi afvikler jobinformationsmøde på lokalpolitistation Thisted tirsdag den 19. maj 2009 kl. 19.00.

Ansættelsessituationen
Rigspolitiets Personaleafdeling har netop sendt breve ud til ca. 80 ansøgere, der har gennemgået ansættelsesproceduren, og er vurderet egnet til ansættelse og med chance for ansættelse på et af de kommende ansættelseshold. Personaleafdeling forventer, at det endelige antal ansættelser pr. 1. august 2009 vil blive fastlagt i slutningen af maj måned. 

De ansøgere, der bliver ansat 1. august 2009, kan derfor forvente at få nærmere besked senest i juni måned. Vi tilstræber, at give besked om ansættelse til ansøgerne senest ca. 2 måneder før ansættelse.
 
Som Du kan se er der fuld gang i ansættelserne af ansøgere, der allerede har gennemført ansættelsesproceduren. Hvis Du overvejer at søge ind til politiet, så skal Du endelig ikke holde Dig tilbage.

Midt- og Vestjyllands Politi afvikler jobinformationsmøde på lokalpolitistationen i Thisted tirsdag den 19. maj 2009 kl. 19.00. På jobinformationsmødet vil medarbejdere fra Midt- og Vestjyllands Politis Personaleafdeling sammen med medarbejdere hos lokalpolitiet i Thisted orientere dig om optagelsen, ansættelsen, uddannelsen og m.m.

Husk tilmelding til jobinformationsmødet - helst på mail til: vicepolitikommissær Søren Ribens mail  SRI002@politi.dk eller mobiltelefon 7258 9704.  

Nye krav, prøver og ansøgningspraksis 1. maj 2009.
Rigspolitiet ændrer på krav, prøver og praksis i ansøgningssager.
De væsentlige ændringer er følgende:
    - der lægges større vægt på ansøgerens kørselsrutine
    - den nuværende praksis med, at vi lægger vægt på, at ansøgeren
      er under 29 år, og at vi giver afslag til ansøgere, der er fyldt 31 år,
      bortfalder
    - der er sket justeringer og tilpasninger om ansøgernes helbred, blandt
      andet om natteblindhed, ryg, skulder, knæ og psykiske forhold
    - der er sat mere fokus på ansøgerens studiekompetence, herunder
      kundskaber i skriftlig dansk. Blandt andet er diktaten ved den skriftlige
      prøve ændret til en prøve i dansk grammatik.

Ansøgningspraksis af 1. maj 2009 kan på hjemmesiden www.blivpolitibetjent.dk  

Den skriftlige prøve består fra 1. maj 2009 af fire delprøver: Grammatik, referatstil, regneopgave og almen viden. Prøverne afvikles over 3 timer og begynder med prøve i dansk grammatik, hvor ansøgeren har 30 minutter til rådighed, hvorefter prøverne indsamles.

Herefter oplæses en historie på ca. 600 ord. Historien skal sammenfattes i et referat, der fylder ca. det halve. Ansøgeren har herefter resten af tiden til at løse opgaverne. Det er ikke tilladt at anvende hjælpemidler som lommeregner eller ordbog. Der er papir og skriveredskaber til rådighed.

Du kan stadig med fordel teste dig selv i diktat hjemmesiden www.blivpolitibetjent.dk, men diktat indgår ikke længere som prøve i ansættelsesforløbet. Du kan læse mere her på hjemmesiden under procedure og skriftlig prøve.

Ved omtalen af den skriftlige prøve kan du se en instruks og eksempler på prøven i grammatik, vejledning til referatstil mv.

Senest opdateret: 13. maj 2009



Kommunikationssektionen
Kurt Stenfeldt
Kontaktpersoner til jobinformationsmødet:

Vicepolitikommissær Søren Ribens
mail to: sri002@politi.dk eller mobil 7258 9704

Vicepolitikommissær Bent Rahbek mail to: bro003@politi.dk eller mobil 7258 2406
 
Udskrevet d.
22-05-2012