Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Døgnrapport 200112 - 210112

Uddrag af døgnrapport fra fredag 200112 kl. 0700 til lørdag 210112 kl. 0700.

Lov om euforiserende stoffer – Roskilde

Efterforskning førte til at Specialpatruljen i Roskilde kl. 1305 kunne anholde en 40-årig mand og sigte ham for besiddelse af hash med henblik på videresalg. Den 40-åriges opholdssted i Roskilde blev ransaget ved brug af politihund, der fandt 827 gram hash. Den 40-årige blev løsladt efter afhøring.

 

Kørsel i medicinpåvirket tilstand – Greve

Kl. 1320 modtog politiet anmeldelse om, at en varebil blev ført meget usikkert og slingrende på Køge Bugt motorvejen i nordlig retning. Politiet kørte til stedet og fik snart øje på varebilen, der blev standset. Varebilen blev ført af en 51-årig kvinde fra Dronninglund, der erkendte at have taget medicin. Den 51-årige blev anholdt kl. 1333, hun blev løsladt efter afhøring og blodprøve.

 

Spirituskørsel – Greve

Kl. 1345 blev en 44-årig mand fra Ishøj anholdt for spirituskørsel på Anders Plougs Alle i Greve. Den 44-årige blev løsladt efter blodprøve.

 

Spirituskørsel – Greve

Kl. 1432 blev en 57-årig mand fra Greve anholdt for spirituskørsel på Gersagerparken i Greve. Den 57-årige blev løsladt efter blodprøve.

 

Færdselsuheld – Roskilde

Kl. 2124 skete et færdselsuheld på Holbækvej hvor en 44-årig mand fra Roskilde i personbil kørte ud efter at have holdt i vejsiden og påkørte en personbil ført af en 19-årig mand fra Roskilde, der kørte ad Holbækvej mod øst. Der skete ingen personskade, kun materiel skade.

 

Spirituskørsel – Køge

Kl. 2145 blev en 37-årig mand fra Ringsted anholdt for spirituskørsel på Parkvej i Køge. Den 37-årige blev løsladt efter blodprøve.

Spirituskørsel – Odsherred

Kl. 2154 blev en 38-årig mand fra Rørvig anholdt for spirituskørsel på Rørvigvej i Nykøbing Sjælland. Den 38-årige blev løsladt efter blodprøve.

 

Indbrud – Roskilde

Kl. 2215 kørte politiet til Godthåbsvej i Roskilde, hvorfra der var kommet anmeldelse om indbrud i villa i øjeblikket. Kort efter ankomsten kunne politiet anholde en 46-årig mand fra Roskilde, der stadig befandt sig i villaen. Den 46-årige blev ligeledes sigtet for indbrud i Solgårdens vuggestue, begået den 040211 kl. 1700 – 150211 kl. 1050. Den 46-årige blev fremstillet lørdag, hvor han blev idømt en straksdom på 60 dages fængsel.

 

Tyveri af diesel – Kalundborg

Kl. 0058 og kl. 0133 blev hhv. en 18-årig mand fra Kalundborg og en 18-årig kvinde fra Kalundborg anholdt for tyveri af 175 liter diesel fra en lastbil, der holdt parkeret på Banetoften i Svebølle. Tyveriet skete ad to omgange ml. kl. 2230 – 0035. Begge anholdte blev løsladt efter afhøring.

 

Spirituskørsel – Kalundborg

Kl. 0142 blev en 47-årig mand fra Kalundborg anholdt for spirituskørsel på Sydhavnsvej i Kalundborg. Den 47-årige blev løsladt efter blodprøve.

 

Brand i biler - Kalundborg

Kl. 0223 modtog politiet anmeldelse om brand i biler i Sct. Olai-parken, Klosterparkvej, Kalundborg. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor der var brand i et antal biler i en åben carport hørende til bebyggelsen. I alt er 15 biler konstateret dels udbrændt, dels lakskadet. Politiet betragter branden som påsat og efterforsker sagen.

Lokalpolitiet i Kalundborg anmoder personer med oplysninger i sagen om at rette henvendelse på tlf.nr. 114.

 

Spirituskørsel – Holbæk

Kl. 0353 blev en 21-årig mand fra Dianalund anholdt for spirituskørsel på Pileager i Ugerløse. Den 21-årige blev løsladt efter blodprøve.

 

Ordensbekendtgørelsen – Roskilde

Kl. 0511 blev en 24-årig mand anholdt i Støden i Roskilde, idet han ikke ville efterkomme politiets anvisninger om at forlade stedet. Den 24-årige blev taget med på politistationen, han blev løsladt kl. 0918.

 

Fremstilling – Holbæk

En 18-årig mand fra Holbæk og en 16-årig dreng fra Holbæk blev begge fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holbæk. De var begge anholdt for røveri mod en 58-årig mand, i dennes havehus på Åvej i haveforeningen Rørvangsparken den 231111. De blev begge varetægtsfængslede til den 140212.

Senest opdateret: 21. januar 2012



Relaterede nyheder


Task Force Indbrud ransager 18 adresser
10-05-2012

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

Ledelsessekretariatet
Kommunikation/information

Skovbogade 3
4000 Roskilde

Telefon:        
114 eller 46351448

mail: mvsj@politi.dk

 
Udskrevet d.
22-05-2012