Politibekendtgørelse om tvangsruter til vejtransport af farligt gods i Midt- og Vestsjællands politikreds
I medfør af færdselslovens § 82, stk. 5 jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 705 af 21. juni 2007 § 33 om vejtransport af farligt gods - bestemmes herved for tættere bebygget område, hvorved forstås områder afmærket med byzonetavler E55, og visse nærmere anførte veje udenfor tættere bebygget område:
- at i tættere bebygget område må vejtransporten kun foregå ad det rutenummererede vejnet og i
Kalundborg:
ad Østre Havnevej, Østhavnen, Juelsmindevej, Asnæsvej, Flakagervej og Langagervej
Holbæk:
ad Munkholmvej, Havnevej og Kalundborgvej, Roskildevej til Skagerakvej og Skagerakvej
Køge:
ad Lyngvej, Værftsvej, Cementvej, Havneområdet og
- at vejtransporten uden for tættere bebygget område uden forudgående tilladelse fra politiet kun må foregå ad følgende unummererede veje i:
Lejre og Holbæk kommuner:
Munkholmvej
Lejre og Køge kommuner:
Bregnetvedvej, Ryeskovvej, Møllevej og Vestre Ringvej.
Ved kørsel med farligt gods må afvigelse af tvangsruten kun ske efter forudgående tilladelse fra politiet.
Overtrædelse af politibekendtgørelsen straffes i medfør af færdselslovens § 118, stk. 1 nr. 3. med bøde.
Politibekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen.
Tidligere bekendtgørelser om tvangsruter i Roskilde, Køge, Holbæk og Kalundborg politikredse ophæves.
Anders Linnet
politidirektør