Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Om Kredsrådet


Implementeringen af Politi- og domstolsreformen medfører, at samarbejdet mellem politiet og kommunerne bliver styrket, og at de tidligere lokalnævn er blevet erstattet af kredsråd, hvis funktion er at være det centrale overordnede samarbejdsforum for politi og kommuner i de enkelte politikredse.

Det følger af retsplejelovens § 111, stk. 1, at der ”i hver politikreds oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed”, og af stk. 2, at ”kredsrådet består af politidirektøren og borgmestrene i de kommuner, som politikredsen omfatter…”. Politidirektøren er formand for kredsrådet og kredsrådet skal, jf. stk. 4 ”…drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet, herunder en lokal samarbejdsplan, jf. § 113”.

Du kan læse mere om det lovmæssige grundlag via disse links :

- Bekendtgørelse nr. 1001 af 5. oktober 2006 om rettens pleje

- Besvarelse af spørgsmål nr. 158 af 18. maj 2006 fra Folketingets retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreformen)
 
- Bekendtgørelse nr. 1426 af 13. december 2006 om kredsråd vedrørende politiets virksomhed


Du kan læse forretningsordenen for Kredsrådet her

Senest opdateret: 25. september 2007



 
Udskrevet d.
22-05-2012