Samtank
Tunnelvej 4
9220 Aalborg Øst
Telefon 98135873
Samtank består af en række overjordiske tankanlæg og 2 læsseramper til lastbiler. Der er endvidere et dampgenvindingsanlæg til benzin på lageret. Hele området er omkranset af et 2 meter højt hegn.
Samtank er beliggende på havneområdet i den østlige del af Aalborg og på den sydlige side af Limfjorden og virksomheden har endvidere lagerkapacitet beliggende ved fa. JMO 2000 Aps, Rørdalsvej 27, 9220 Aalborg Øst.
Samtank og JMO ligger ikke side om side, men der er en tredje virksomhed imellem, der intet har med Samtank og JMO at gøre.
Særskilt beskrivelse af JMO, Rørdalsvej 27, 9220 Aalborg Øst
Virksomhedens drifts- og informationsansvarlige er Asbjørn Karlsson, telefon 8613 6111.
Samtank er et lagerselskab for flydende produkter inden for olie- og benzinprodukter, men oplagrer også andre flydende produkter.
Virksomheden sørger ligeledes for losning og en sjælden gang lastning af skibe, oplagrer i tanke samt stiller udleveringsfaciliteter til rådighed for kunderne (læsseramper til tankbiler m.m.).
På anlægget foretages der ikke fyldning af emballager.
Lager
Følgende produkter importeres, opbevares samt udleveres via skib og tankbil fra Tunnelvej 4:
Risiko
Anlægsdele der kan udgøre en fare for uheld:
- Importfaciliteter ved kaj
- Lagertanke
- Dampgenvindingssystem
- Udleveringsfaciliteter til tankbiler
Situationer der kan udgøre en fare for uheld:
- Fejl i forbindelse med varmt arbejde
- Overfyldning af tank eller tankbil
- Utætheder på tank, rør eller losseslange
Generel alarmering og lokal virksomhedsalarmering
Som supplement til den generelle alarmering vil virksomheden iværksætte følgende lokale varslingsforanstaltninger
- I tilfælde af brand vil alarmering af nærmeste naboer ske via telefonisk kontakt.
- Varsling ved brand og større ulykker vil finde sted med sirenevarsling i lokalområdet efter afgørelse af relevante myndigheder.
Ved sirenevarsling
Ved sirenevarsling skal man gå inden døre, lukke døre og vinduer, slukke ventilationsanlæg og lytte til Danmarks Radio eller TV2 .
Det er en god ide, at sikre sig, at alle omkringstående har forstået varslingssignalet.
Danmarks Radio eller TV2 vil i varslingssituationen bringe meddelelser om, hvad der sker og hvad man skal gøre.
Meddelelserne vil komme fra politiet eller andre myndigheder.
Der vil endvidere bringes information om varslingssituationen på tekst-tv:
DR side 150 og TV-2 side 894.
Der er, afhængig af ulykkens omfang, forskellige trin i en evt. evakuering af personer der opholder sig i/nær ved virksomheden:
- Trin 1: En evt. brand eller lignende klares af beredskabsmyndigheden uden evakuering.
- Trin 2: Ved varsling på trin 2 (sirenevarsling), skal der foretages evakuering i ca. 1 km radius fra virksomheden. Med hensyn til retning og evakueringscenter, lyt til Danmarks Radio eller TV2.
- Trin 3: Ved varsling på trin 3 (sirenevarsling), skal der foretages evakuering i ca. 2 km radius fra virksomheden. Med hensyn til retning og evakueringscenter, lyt til Danmarks Radio eller TV2.
Ældre og/eller handicappede der ikke selv er i stand til at forlade området, kan evt. rette henvendelse til myndighederne.