Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Statoil A/S, Rørdalsvej 38, 9220 Aalborg Øst

Virksomheden er af miljømyndighederne kategoriseret som risikovirksomhed (en kolonne 3 virksomhed)

Statoil A/S
Rørdalsvej 38
9220 Aalborg Øst
Telefon 9930 4955


Statoil A/S er beliggende på adressen Rørdalsvej 38 i Aalborg Øst.
Virksomheden er beliggende både nord og syd for Rørdalsvej.
På nordsiden er der  kajplads til skibe der skal losse/laste produkter til/fra virksomheden ligesom der er tankkapacitet.
Der er anlagt en rørledning hen over Rørdalsvej som forbindelse mellem tankene på den nordlige og den sydlige oplagsplads.
På den sydlige plads er der endvidere læsseramper til tankbiler.
Firmaets administrationsbygning er beliggende på den sydlige side af Rørdalsvej.

Virksomhedens drifts- og informationsansvarlige er for så vidt angår Installationerne på Rørdalsvej Søren Holst, tlf. 9930 4966.

Statoils tankanlæg indeholder benzin- og olieprodukter og tilgangen til tankene er primært fra skib ved kajpladsen.
Der er en mindre tilgang via tankbiler til lagrene.
Der foretages læsning til tankbiler ved læsseramperne på den sydlige oplagsplads.
Der kan i mindre omfang finde lastning og/eller bunkring af skib sted.
Der er foretages ikke fyldning af emballager på virksomhedens område.
Tankområdet er døgnåbent for læsning af tankbiler året rundt.


Lager:
Følgende produkter importeres, opbevares samt udleveres via skib og tankbil fra Rørdalsvej 38:

  • Benzin
  • Gasolie
  • Jetbrændstof / petroleum
  • Etanol


Risiko
Anlægsdele der kan udgøre en fare for uheld:

  • Importfaciliteter ved kaj
  • Udpumpning fra tank til skib
  • Lagertanke
  • Dampgenvindingssystem
  • Udleveringsfaciliteter til tankbiler
  • Røroverførsel over Rørdalsvej

Situationer der kan udgøre en fare for uheld:

  • Fejl i forbindelse med varmt arbejde
  • Overfyldning af tank eller tankbil
  • Utætheder på tank, rør eller losseslange
  • Påkørsel eller lignende af røroverførsel


Generel alarmering og lokal virksomhedsalarmering
Som supplement til den generelle alarmering vil virksomheden iværksætte følgende lokale varslingsforanstaltninger

  • Øjeblikkelig aktivering af nødstop, hvilket bevirker afbrydelse af strømmen til pumper og lign.
  • Orientering internt og eksternt  ud fra liste over kontaktpersoner.
  • Varsling ved brand og større ulykker vil finde sted med sirenevarsling i lokalområdet efter afgørelse af relevante myndigheder.


Ved sirenevarsling
Ved sirenevarsling skal man gå inden døre, lukke døre og vinduer, slukke ventilationsanlæg og lytte til Danmarks Radio eller  TV2 .
Det er en god ide, at sikre sig, at alle omkringstående har forstået varslingssignalet.
Danmarks Radio eller TV2 vil i varslingssituationen bringe meddelelser om, hvad der sker og hvad man skal gøre.
Meddelelserne vil komme fra politiet eller andre myndigheder.
Der vil endvidere bringes information om varslingssituationen på tekst-tv:
DR side 150 og TV-2 side 894.

Der er, afhængig af ulykkens omfang, forskellige trin i en evt. evakuering af personer der opholder sig i/nær ved virksomheden:

  • Trin 1:
    En evt. brand eller lignende klares af beredskabsmyndigheden uden evakuering.

  • Trin 2:
    Ved varsling på trin 2 (sirenevarsling), skal der foretages evakuering i ca. 1 km radius fra virksomheden. Med hensyn til retning og evakueringscenter, lyt til Danmarks Radio eller TV2.
  • Trin 3:
    Ved varsling på trin 3 (sirenevarsling), skal der foretages evakuering i ca. 2 km radius fra virksomheden. Med hensyn til retning og evakueringscenter, lyt til Danmarks Radio eller TV2.

Ældre og/eller handicappede der ikke selv er i stand til at forlade området, kan evt. rette henvendelse til myndighederne.

 

 

Senest opdateret: 14. december 2011



 
Udskrevet d.
23-05-2012