Tulip Food Company
Østerbro 40
9000 Aalborg
Tlf. 89105700
Tulip Food Company består af en række bygninger indeholdende produktions- og kølerum hvori der forædles kødvarer til forskellige færdigvarer.
Som kølemedie anvendes ammoniak.
Virksomhedens kontaktperson er teknisk chef Peter R. Winther, tlf. 8910 5716 / 2145 1148.
Tulip Food Company producerer årligt ca. 20.000 ton færdigvarer.
Lager
Følgende produkter fremstilles og opbevares på virksomheden
- Diverse kødprodukter
Diverse
færdig producerede madvarer.
Risiko
Anlægsdele der kan udgøre en fare for uheld:
- Beholdere indeholdende ammoniak
Diverse
rørforbindelser i anlægget
Situationer der kan udgøre en fare for uheld:
-
Udslip ved påfyldning
- Rørlæk/rørbrud eller tankbrud
Udslip ved tømning af anlæg for ammoniak.
Alarmering
Som supplement til den generelle alarmering, vil virksomheden iværksætte følgende lokale varslingsforanstaltninger:
- Iværksætte intern beredskabsplan.
Det uheldsramte område afspærres øjeblikkeligt og nødvendig reparation igangsættes.
Lokal evakuering af arbejdsområde udføres om nødvendigt og der forefindes plan for evakuering af hele virksomheden.
Orientering internt og eksternt ud fra liste over kontaktpersoner.
Varsling ved brand og større ulykker vil finde sted med sirenevarsling i lokalområdet efter afgørelse af relevante myndigheder.
Ved sirenevarsling
Ved sirenevarsling skal man gå inden døre, lukke døre og vinduer, slukke ventilationsanlæg og lytte til Danmarks Radio eller TV2.
Det er en god ide, at sikre sig, at alle omkringstående har forstået varslingssignalet.
Danmarks Radio eller TV2 vil i varslingssituationen bringe meddelelser om, hvad der sker og hvad man skal gøre.
Meddelelserne vil komme fra politiet eller andre myndigheder.
Der vil endvidere bringes information om varslingssituationen på tekst-tv: DR side 150 og TV2 side 894.
Der er, afhængig af ulykkens omfang, forskellige trin i en evt. evakuering af personer der opholder sig i/nær virksomheden:
- Trin 1: En evt. brand/et udslip klares af beredskabsmyndigheden uden evakuering.
Trin 2: Ved varsling på trin 2 (sirenevarsling), skal man straks søge indendørs og lytte til radio/tv for nærmere ordre fra myndighederne angående en evt. straks-evakuering.
Ved straks-evakuering skal man straks søge bort fra Tulip Food Company af vanlige veje og i retning mod de i radio/TV oplyste kontaktpunkt såfremt man bor/opholder sig indenfor en radius af 300 meter fra Tulip Food Company.
Følg nærmere information fra myndighederne (radio/TV).
Ældre og /eller handicappede der ikke selv er i stand til at forlade området, kan evt. rette henvendelse til myndighederne.
Der vil blive foretaget afvarsling (sirenevarsling) når faren igen er forbi.
Sirenevarsling:
Ved sirenevarsling sker varsling om ”fare” ved, at sirenerne afgiver et særligt lydsignal.
Signalet om fare består af èn lyd, som stiger hurtigt og derefter falder langsomt.
Lyden kommer fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder.
Sirenevarslingssystemet vil også blive brugt, når faren er overstået. Lydsignalet er èn lang ensartet tone, som varer 45 sekunder. Når signalet om ”faren er forbi” har lydt, kan man igen gå udendørs.