|
|
 |
 |
 |
|
|
|
Uddrag af døgnrapporten for den 8. - 9. august 2010
Kl. 07.41 - Indbrud i villa i Hjørring.  kl. 11.55 - Indbrud i Aalborg Friskole på Sohngårdsholmsvej.  Kl. 13.55 - Indbrud i villa på Sofievej i Aalborg.  Kl. 19.00 - Indfangning af løstgående hængebuesvin i Ravnstrup ved Hjallerup.  Kl. 19.57 - Brugstyveri af Traktor med frontlæsser fra Smedeværksted i Gandrup. 
I tidsrummet mellem lørdag den 7. august kl. 22.00 og søndag den 8. august kl. 05:00 blev der begået indbrud i en villa på Frilandsvej i Hjørring. Der blev bl.a. stjålet sølvtøj i form af skeer, gafler, dessertskeer, teskeer, knive og porcelæn mrk. Bing og Grøndal i form, som en hund og en isbjørn. Københavnsk porcelæn i form af en dreng, pige og en større drengefigur. I forbindelse med indbruddet efterlyses nedennævnte signalement.
A: Ung mand, høj, spinkel af bygning, i ført lyst tøj.
Til top
Der blev foretaget indbrud af ukendte gerningsmænd i Aalborg Friskole på Sohngårdsholmsvej 49 i Aalborg lørdag den 7. august kl. 22.15. I forbindelse med indbruddet blev der stjålet mindst 20 bærbare computere af forskellige mærker. Primært Acer. Alle de stjålne computere er mærket med "Aalborg Friskole" på låget.
Til top
I tidsrummet mellem fredag den 30. juli kl. 24.00 og søndag den 8. august kl. 13.50 blev der begået indbrud af ukendte gerningsmænd i en villa på Sofievej i Aalborg. Indbruddet blev foretaget ved underboring af køkkenvinduet. Efterfølgende foretaget indstigning og gennemrodning af hele huset. Der blev bl.a. stjålet et tungt pengeskab, som var ca. 75 cm højt og en gammel møntsamling.
Til top
Søndag den 8. august kl. 19.00 blev der observeret et løstgående hængebuesvin i en baghave i Ravnstrup ved Hjallerup. Hængebuesvinet blev indfanget og afhentet af Falck, som anbragte hængebuesvinet til alles glæde på Farstrup Vildtpleje Center.
Til top
I tidsrummet mellem fredag den 6. august kl. 07.00 og søndag den 8. august kl. 17:00 blev der brugsstjålet en traktor med frontlæsser fra Øster Hassing Smedeværksted på Aalborgvej i Gandrup. Traktoren beskrives, som værende:
Traktor med frontlæsser, stel nr. JJFT46826, fabrikat Case-EH model Maxxum 5130, rød, årgang 97, med lukket førerhus.
I forbindelse med brugstyveriet kørte gerningsmanden ligeledes et 10 meter langt trådhegn ned.
Til top
Senest opdateret: 9. august 2010
|
|
|
|
|
|
|