|
|
 |
 |
 |
|
|
|
Uddrag af døgnrapporten for den 9. - 10. august 2010
Kl. 09.03 - Indbrud hos virksomheder på Sjællandsvej 9 i Hobro.  Kl. 10.17 - Hærværk med graffiti i Algade.  Kl. 11.00 - Indbrud i værksted i Arden.  Kl. 12.24 - To indbrudstyve overrasket under indbrud i sommerhus i Ålbæk.  Kl. 23.15 - Røveri mod mand i rullestol i Nørresundby. 
I tidsrummet mellem søndag den 8. august kl. 21.00 og mandag den 9. august kl. 07.00 blev der af ukendte gerningsmænd foretaget indbrud i virksomhederne, som ligger på adressen Sjællandsvej 9 i Hobro. I forbindelse med indbruddet blev der stjålet en varebil mrk. Iveco, hvid reg.nr. TN89285, ligesom der blev stjålet en minigraver, traktor og diverse værktøj. Effekterne blev formentlig kørt væk på naboens trailer, som havde reg. nr. OU9723. Har nogen bemærket noget mistænkeligt i det ovennævnte tidsrum, så er man meget velkommen til, at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.
Til top
Fredag den 6. august i tidsrummet mellem kl. 04.00 og kl. 04.10 blev der begået hærværk med graffiti i Algade på henholdsvis Paradis Is og Posterland, begge på adressen Algade 38. Der blev optaget video af gerningsmanden, som på et senere tidspunkt vil blive offentliggjort. Har nogen bemærket noget mistænkeligt i det ovennævnte tidsrum, så er man meget velkommen til, at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.
Til top
I tidsrummet mellem søndag den 8. august kl. 20.00 og søndag den 8. august kl. 23.15 blev der af ukendte gerningsmænd begået indbrud i et værksted på adressen Vråvej 12A i Arden. I forbindelse med indbruddet blev der stjålet en havetraktor, motorsave, hækklipper, batteriboremaskine, ligesom der blev stjålet en trailer med reg.nr. PR7773. Har nogen bemærket noget mistænkeligt i det ovennævnte tidsrum, så er man meget velkommen til, at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.
Til top
To gerningsmænd blev overrasket under indbrud i sommerhus på adressen Solbærvej 14, Knasborg i Ålbæk. Gerningsmændene beskrives, som værende: A: Dansk mand, ca. 20-30 år, 180-185 cm høj, alm. af bygning, grøn army kasket, i ført t-shirt med brede grønne striber og tynde lyse striber på tværs, 3/4 lange grå/grøn shorts. Havde en blå/grå rygsæk på ryggen. B: Mand, ca. 20-30 år, 180-185 cm høj, alm. af bygning, mørkt hår med langt nakkehår, i ført 3/4 lange mørke shorts med lys t-shirt.
Til top
Mandag den 9. august kl. 23.15 blev en spastiker i en rullestol overfaldet, væltet omkuld på Løvbakken ud for nr. 4 i Nørresundby. Forurettede blev frastjålet sit visakort af to unge gerningsmænd i mørkt tøj. Man kan kun sige til de to gerningsmænd, at nu kan man ikke nå lavere. Har nogen bemærket noget mistænkeligt på det ovennævnte tidspunkt, så er man meget velkommen til, at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.
Til top
Senest opdateret: 10. august 2010
|
|
|
|
|
|
|