|
Uddrag af døgnrapporten for den 11. - 12. august 2010.
Kl. 23.15 - Røveri mod mand i rullestol i Nørresundby. (opdateret signalement)  Kl. 08.00 - PH lamper stjålet fra kontor i Frederikshavn.  Kl. 10.25 - Kunde glemte sin pung i Netto i Vodskov.  Kl. 09.16 - tyveri af påhængsmotorer i Hvalpsund Havn.  Kl. 13.48 - tyveri af designmøbler fra villa på Tingvej i Vodskov.  Kl. 19.01 - En person anholdt for røveri mod Lokalbrugsen i Jerup.  Kl. 21.24 - Signalement af en blotter på Fælledvej i Frederikshavn.  Kl. 02.39 - To gerningsmænd anholdt for forsøg på brugstyveri efter godt politiarbejde. 
Mandag den 9. august kl. 23.15 blev en spastiker i en rullestol overfaldet, væltet omkuld på Løvbakken ud for nr. 4 i Nørresundby. Forurettede blev frastjålet sit visakort og en sort pung indeholdende 72 kr. af to unge gerningsmænd. I forbindelse med efterforskningen efterlyses det nedennævnte signalement: A: mand, ca. 28 år, ca. 175 cm høj, sydlandsk hudfarve, grå joggingbukser, hvide kondisko. Intet om ansigtstræk, fordi A havde sort tørklæde for ansigtet.
Til top
I tidsrummet mellem onsdag den 11. august kl. 04.00 og kl. 04.20 blev der begået indbrud i en virksomhed på Barfredsvej i Frederikshavn. I forbindelse med indbruddet blev der stjålet 2 PH lamper med påtrykt serie nr. Har nogen bemærket noget mistænkeligt i ovennævnte tidsrum, så er man meget velkommen til, at kontakte Nordjyllands Politi.
Til top
Tirsdag den 10. august kl. 11.58 glemte en kunde sin pung på disken i Netto i Vodskov. To minutter efter kom kunden tilbage, og her så hun, at pungen var forsvundet. På Nettos videoovervågning sås det, at en kvinde lagde pungen ned i sin pose/taske. Gerningskvinden beskrives, som værende: A: Kvinde, dansk, 40-50 år, slank af bygning og med kort hår. Billedet fra videoovervågning vil på et senere tidspunkt blive offentliggjort, hvis det skønnes nødvendigt. Har nogen bemærket noget mistænkeligt på det ovennævnte tidspunkt, så er man meget velkommen til, at kontakte Nordjyllands Politi.
Til top
I tidsrummet mellem tirsdag den 10. august kl. 23.00 og onsdag den 11. august kl. 08.00 blev der stjålet to påhængsmotorer i Hvalpsund Havn og 6 ruser. Der var i begge tilfælde tale om to påhængsmotorer af mrk. Mercury 15 HK, sort med rød skrift. Har nogen bemærket noget mistænkeligt i ovennævnte tidsrum, så er man meget velkommen til, at kontakte Nordjyllands Politi.
Til top
I det korte tidsrum onsdag den 11. august kl. 12.30 og onsdag den 11. august kl. 13.45 blev der begået indbrud i en villa på Tingvej i Vodskov. Udbyttet fra indbruddet var en lang række dyre designmøbler bl.a. PH lampen "koglen" i børstet stål, svanestolen i brunt læder, ægget stol med skammel i lyst naturlæder samt et cafébord af Arne Jacobsen. Har nogen bemærket noget mistænkeligt i ovennævnte tidsrum, så er man meget velkommen til, at kontakte Nordjyllands Politi.
Til top
Onsdag den 11. august kl. 19.01 blev der begået et røveri mod Lokalbrugsen, Skagensvej 427 i Jerup. Gerningsmanden kom ind i butikken, hvor der blev truet med en kniv. Gerningsmanden fik udleveret sit udbytte, og forlod stedet. Gerningsmanden beskrives, som værende: A: mand, tatovering i form af en stjerne på sin højre hånd. I ført lyseblå hættetrøje med sort tørklæde for munden. Der blev efter en god og effektiv efterforskning anholdt en person for røveriet. Har nogen bemærket noget yderligere på det ovennævnte tidspunkt, så er man meget velkommen til, at kontakte Nordjyllands Politi.
Til top
Onsdag den 11. august kl. 20.30 blottede en mandsperson sig for to yngre piger på Fælledvej i Frederikshavn. Manden beskrives, som værende: A: mand, ca. 20 år, lyst kort hår. I ført rød hættetrøje og cowboybukser. Har nogen bemærket noget mistænkeligt på det ovennævnte tidspunkt, så er man meget velkommen til, at kontakte Nordjyllands Politi.
Til top
Torsdag den 12. august kl. 02.30 blev to gerningsmænd anholdt og sigtet for forsøg på brugstyveri af en rød personbil mrk. Citröen på P-pladsen, Mellem Broerne ud for nr. 5 i Nørresundby. Gerningsmændene havde haft en mistænkelig adfærd, og under denne adfærd var de blev observeret af en politipatrulje, som hurtig greb til anholdelse, da gerningsmændene var i færd med, at åbne bilens døre.
Til top
Senest opdateret: 12. august 2010
|
|