Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Uddrag af døgnrapporten for den 19. - 20. august 2010.

Kl. 14.00 - Stort hærværk på to varebiler i Mariager. 
Kl. 14.20 - Tricktyv på plejehjem i Støvring. 
Kl. 16.00 - Endnu en tricktyv på spil. Denne gang på Vendiavej i Hjørring. 
Kl. 16.41 - En tricktyv snød ansat i Gittes Pølsebod på Store Torv i Hobro. 
Kl. 20.59 - Røveri mod rengøringsassistent i solcentret i Vodskov. 
Kl. 01.31 - En anholdt for indbrud i Gistrup Dyreklinik. 

Kl. 14.00 - Stort hærværk på to varebiler i Mariager.


I tidsrummet mellem onsdag den 18. august kl. 22.00 og torsdag den 19. august kl. 08.00 blev der begået et stort hærværk på to varebiler i gården, Kirkegyden 14 i Mariager.
En grå Toyota Picnic blev ridset på begge sider, taget og fronthjelmen, ligesom en blå presenning på en trailer blev skåret op med kniv.
En Volkswagen Golf, varebil blev ridset overalt, knust front og bagrude, begge forlygter knust, alle fire hjul punkteret og højre forsæde revet/skåret op.
Har nogen bemærket noget mistænkeligt i ovennævnte tidsrum, så er man meget velkommen til, at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.

Til top

Kl. 14.20 - Tricktyv på plejehjem i Støvring.


I tidsrummet mellem torsdag den 19. august kl. 13.00 og torsdag den 19. august kl. 14.00 blev der begået to tyverier af en ukendt gerningsmand på plejehjemmet Mastruplund Ældrecenter, Mastrupvej 2L i Støvring.
Gerningsmanden gik i begge tilfælde ind på beboernes værelser, og sagde: "hej", hvorefter han kiggede i deres tegnebøger og tog henholdsvis 500 kr. og 2000 kr. Forlod herefter stedet.
Der vil på et senere tidspunkt blive offentliggjort et signalement.
 

Til top

Kl. 16.00 - Endnu en tricktyv på spil. Denne gang på Vendiavej i Hjørring.


Torsdag den 19. august kl. 15.50 blev der begået to tricktyverier mod to ældre medborgere på Vendiavej i Hjørring.
I det første tilfælde gik gerningsmanden bare ind i lejligheden, hvorefter han rodede i skuffer i køkkenet og soveværelset, formentlig efter kontanter.
I det andet tilfælde spurgte gerningsmanden om han måtte låne telefonen.
Gerningsmanden beskrives, som værende:
A: mand, ca. 35 år, ca. 180 cm høj, mørkt krøllet hår, udenlandsk formentlig araber. Talte dårligt dansk. I ført grålig hættetrøje. Bad hele tiden om en "kasse" fra forurettede. Han kan have ment "cash" for kontanter.

Til top

Kl. 16.41 - En tricktyv snød ansat i Gittes Pølsebod på Store Torv i Hobro.


Torsdag den 19. august kl. 16.35 begik en gerningsmand et tricktyveri mod en ansat i Gittes Pølsebod på Store Torv i Hobro. Gerningsmanden kom ind i pølsevognen, og ville købe en sodavand og en fransk hotdog. Han foregav, at han havde travlt og ville ikke have sin pølse varmet.
Gerningsmanden betalte med en 1000 kr. seddel, og da han skulle have byttepenge igen, forvirrede han den ansatte, så han fik 500 kr. mere tilbage end han skulle have.
Gerningsmanden beskrives, som værende:
A: Udenlandsk mand, talte gebrokkent engelsk, ca. 190 cm høj, kraftig af bygning, mørkt kort hår.


Til top

Kl. 20.59 - Røveri mod rengøringsassistent i solcentret i Vodskov.


Torsdag den 19. august kl. 20.59 begik en mand og en kvinde et røveri mod en rengøringsassistent i Solcenteret "Xtreme Tanny", Halsvej 267 i Vodskov.
Rengøringsassistenten blev "passet" op og tvunget til, at udlevere pengene fra solcentret.
Manden beskrives, som værende:
A: mand, 18-20 år, ca. 180 cm høj, alm. bygning. I ført en mørk trøje med hætte med hvid påskrift samt noget rødt (ikke Adidas trøje).
Kvinden beskrives, som værende:
B: Kvinde, 18-20 år, farvet, skulderlangt rødt hår.


Til top

Kl. 01.31 - En anholdt for indbrud i Gistrup Dyreklinik.


Fredag den 20. august kl. 01.31 blev en person anholdt for indbrud i Gistrup Dyreklinik, Sagavej 10 i Gistrup.
Gerningsmanden erkendte indbruddet. 
Gerningsmanden var kommet ind ved, at knuse en rude. Herefter stjal han diverse effekter og forlod stedet i et medbragt køretøj, som han havde lånt af en kammerats kammerat. Gerningsmanden havde selv stjålet et par nummerplader dagen forinden, som han havde skiftet ud med dem, som sad på bilen i forvejen.
Gerningsmanden blev ligeledes skønnet påvirket af alkohol og medicin. Han blev derfor ligeledes sigtet for, at have ført et køretøj påvirket af alkohol og medicin. 

Til top

Senest opdateret: 20. august 2010



 
Udskrevet d.
09-02-2012