Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Uddrag af døgnrapporten for den 23. - 24. august 2010.

Kl. 08.13 - Pengeskab stjålet i forbindelse med indbrud i Tårs. 
Kl. 08.35 - En person sigtet for bedrageri, fordi hun havde foretaget rettelser i en SMS NT busbillet. 
Kl. 11.15 - Signalementer efterlyses i forbindelse med en voldssag ved John F. Kennedys Plads. 
Kl. 12.08 - Røveri mod en person, som blev tvunget til hæve penge i en bank.  
Kl. 14.00 - Designermøbler stjålet i forbindelse med indbrud på Nordre Skanse i Frederikshavn. 
Kl. 16.21 - Indbrud i lejlighed på Aalborgvej i Halvrimmen ved Brovst. 
Kl. 16.00 - Blotter med rød cykel på spil i Frederikshavn. 
Kl. 19.50 - Slagsmål på motorvejen E-45 i nødsporet ved Bouet. 
Kl. 01.09 - Flere indbrud hos ældre medborger på Plejehjemmet Sofiegården i Aalborg (signalement). 
Kl. 03.19 - Flere væltede træer - ud over vejen i Nordjylland. 
Kl. 05.42 - Røveri mod Seven Eleven i Reberbansgade i Aalborg (signalement) 

Kl. 08.13 - Pengeskab stjålet i forbindelse med indbrud i Tårs.


I tidsrummet mellem fredag den 20. august kl. 15.30 og mandag den 23. august kl. 08.00 blev der på Bålhøjcentret på adressen Tykskovvej 4 i Tårs stjålet et større pengeskab.
Skabet indeholdte ca. 3000 kr. i kontanter fordelt på sedler og mønter. Der blev fundet en masse god DNA spor, så der vil være en god mulighed for, at pengeskabstyven vil blive fanget på et senere tidspunkt.
Har nogen bemærket noget mistænkeligt på stedet i det ovennævnte tidsrum, så er man meget velkommen til, at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.

Til top

Kl. 08.35 - En person sigtet for bedrageri, fordi hun havde foretaget rettelser i en SMS NT busbillet.


Mandag den 23. august kl. 08.12 blev en yngre kvinde sigtet for bedrageri, fordi hun havde foretaget rettelser i en SMS NT busbillet. Kvinden erkendte sigtelsen, og oplyste, at hun havde gjort det, fordi flere i hendes omgangskreds også gjorde det.
Derfor kan man kun opfordre de unge mennesker til ikke, at foretage ændringer i deres købte SMS busbilletter, fordi det er meget alvorligt, og en overtrædelse af straffeloven. 

Til top

Kl. 11.15 - Signalementer efterlyses i forbindelse med en voldssag ved John F. Kennedys Plads.


Søndag den 22. august kl. 00.15 blev en ung mand udsat for vold i en opgang ved John F. Kennedys Plads i Aalborg. Den unge mand fik tildelt tre slag med knyttet hånd i ansigtet, ligesom han blev sparket på kroppen af to personer.
Personerne beskrives, som værende:
A: mand, dansk, 17 år, 180-185 cm høj, kraftig af bygning, sort kort hår.
B: mand, dansk, 16 år, 170-180 cm, spinkel af bygning, lyst hår med voks i.
Har nogen set noget til den ovennævnte episode, så er man meget velkommen til, at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.



Til top

Kl. 12.08 - Røveri mod en person, som blev tvunget til hæve penge i en bank.


I tidsrummet mellem mandag den 23. august kl. 11.00 og mandag den 23. august kl. 11.44 blev en person (forurettede) udsat for røveri i Stenhøj ved Frederikshavn på hans egen bopæl af to gerningsmænd, henholdsvis en mand og en kvinde.
Gerningsmanden tvang forurettede til, at køre med til Den Danske Bank, Vestergade i Sæby for, at hæve penge til gerningsmændene. De gik ind i banklokalet, hvor forurettede fik hævet nogle penge, som han efterfølgende gav videre til gerningsmændene.
I forbindelse med røveriet blev forurettede transporteret i en rødbrun Opel Astra reg. nr. SY37705.  


Til top

Kl. 14.00 - Designermøbler stjålet i forbindelse med indbrud på Nordre Skanse i Frederikshavn.


Søndag den 22. august kl. 05.17 blev der begået indbrud af en ukendt gerningsmand i en villa på Nordre Skanse i Frederikshavn.
I forbindelse med indbruddet blev der stjålet Arne Jacobsen designermøbler, henholdsvis en Ægget med rødt stof, og en Svanen i læder. Samlet værdi på over 86.000 kr.
Har nogen bemærket noget mistænkeligt på stedet på det ovennævnte tidspunkt, så er man meget velkommen til, at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.

Til top

Kl. 16.21 - Indbrud i lejlighed på Aalborgvej i Halvrimmen ved Brovst.


I tidsrummet mellem mandag den 20. august kl. 15.30 og mandag den 23. august kl. 08.00 blev der begået indbrud i en lejlighed på adressen Aalborgvej 49, Halvrimmen ved Brovst.
I forbindelse med indbruddet blev der stjålet fladskærm TV mrk. Sony, Playstation, Bærbar computer mrk. Asus. Desuden blev forurettedes personbil mrk. BMW 325 TD, blå, årgang 1992 stjålet med rette nøgle.

Til top

Kl. 16.00 - Blotter med rød cykel på spil i Frederikshavn.


Mandag den 23. august kl. 16.00 blev en 9 årig pige udsat for blotteri.
En ung mand på ca. 18-20 år, lysebrunt hår, rød/hvid trøje, kom trækkende med en rød cykel i en cykelsti tunnel under Skagensvej i Frederikshavn. Han standsede op og trak bukserne ned foran pigen og fremviste sin tissemand.
Har nogen bemærket den unge mand med den røde cykel, så er man meget velkommen til, at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.

Til top

Kl. 19.50 - Slagsmål på motorvejen E-45 i nødsporet ved Bouet.


Mandag den 23. august kl. 19.50 var en mor uden at køre med sine to sønner på motorvejen E-45 i nordgående retning. Pludselig stoppede bilen, fordi den var løbet tør for brændstof.
Da bilen holdt inde nødsporet begyndte moderen og hendes to sønner, at slås med medbragte krykker over hvem der havde skylden for, at bilen ikke var blevet tanket op. Det endte med, at det var nødvendigt for en politipatrulje, at anholde en person.

Til top

Kl. 01.09 - Flere indbrud hos ældre medborger på Plejehjemmet Sofiegården i Aalborg (signalement).


Tirsdag den 24. august kl. 01.09 foretog to ukendte gerningsmænd indstigning gennem et vindue på plejehjemmet Sofiegården, hvor de stjal effekter fra tre værelser. 
Gerningsmændene beskrives, som værende:
A: Mand, afrikansk afstamning, 15-16 år, ca. 165 cm høj. Kort, tæt, sort hår. Iført grøn sweatshirt mrk. Adidas med hvide striber ned langs siden.
B. Mand, afrikansk afstamning, 15.16 år, ca. 165 cm høj.


Til top

Kl. 03.19 - Flere væltede træer - ud over vejen i Nordjylland.


Den hårde vind har natten til tirsdag været hård ved flere træer rundt omkring i Nordjylland, så de væltede ud på vejen. På Rubjergvej ved Hjørring, Årupvej ved Løgstør og Mariendalsvej i Frederikshavn væltede træer ud på vejen.

Til top

Kl. 05.42 - Røveri mod Seven Eleven i Reberbansgade i Aalborg (signalement)


Tirsdag den 24. august kl. 05.40 blev der begået røveri mod en ansat i Seven Eleven i Reberbansgade i Aalborg. Gerningsmanden truede med en kniv.
Gerningsmanden beskrives, som værende:
A: Mand, dansk, ca. 20-30 år, ca. 170-175 cm høj, iført sort regnslag, hvorpå der var noget hvid skrift på ryggen, i forlængelse af regnslaget havde han en hætte, som dækkede ansigtet, bar endvidere sort kasket, blå cowboy bukser og hvide kondisko. Talte muligvis med lokal dialekt.

Til top

Senest opdateret: 24. august 2010



 
Udskrevet d.
09-02-2012