|
|
 |
 |
 |
|
|
|
Uddrag af døgnrapporten for den 29. - 30. august 2010.
Kl. 08.10 - En person anholdt for besiddelse af 11 cm lang kniv.  Kl. 11.30 - En person anholdt for brugstyveri af motorcykel i Aabybro.  Kl. 16.12 - En person anholdt ved Læsøfærgen for spirituskørsel på Læsø.  Kl. 19.20 - Mindst 800 duer stjålet fra loft over staldbygning ved Arden.  Fredag den 27.08.10 kl. 21.57 - Maskeret listetyv overrasket af personalet i Rebildparken i Aalborg Øst. (Signalement efterlyses) 
Søndag den 29. august kl. 08.10 blev en person anholdt for besiddelse af en 11 cm lang kniv. Personen havde kort forinden gået rundt på Cort Adelers Gade med kniven i sin højre hånd. En politipatrulje kørte frem til stedet, og anråbte personen, som stadig havde kniven i hånden. Kvinden smed efterfølgende kniven, og blev anholdt.
Til top
Søndag den 29. august kl. 12.14 blev en person anholdt for brugstyveri af motorcykel på Enebærvej i Aabybro. Personen havde tidligere på dagen været involveret i et færdselsuheld i en bil, som svingede rundt og endte i rabatten. Personen oplyste, at han stjal motorcyklen, fordi han ville give en ven et køretøj til, at køre hjem på. Personen var frakendt kørekortet, og erkendte derfor, at have kørt bilen i frakendelsestiden, ligesom han erkendte, at have brugsstjålet motorcyklen.
Til top
Søndag den 29. august kl. 16.12 blev en person anholdt for, at have kørt en bil i spirituspåvirket tilstand. Personen lugtede kraftig af alkohol, da han købte sin billet i Frederikshavn. Derfor stod landbetjenten klar på Læsø, da personen ankom til Læsø. Her blæste han alkotesten op på 2,62 promille. Blodprøve blev derfor udtaget i lægehuset.
Til top
I tidsrummet mellem lørdag den 28. august kl. 10.00 og kl. 21.00 blev der af ukendte gerningsmænd stjålet mindst 800 duer fra loft over staldbygning på Lundgårdsvej ved Arden. Forurettede har ingen mistanke til gerningsmænd, og han afviser, at det kunne være gjort af en mår eller andet skadedyr.
Til top
Fredag den 27. august kl. 21.57 blev en maskeret listetyv overrasket af personalet i Rebildparken i Aalborg Øst. Der har været en del listetyveri i institutioner i Aalborg området indenfor de seneste 3 uger. I forbindelse med listetyven i Rebildparken efterlyses følgende signalement: A: Mand, ca. 180 cm høj, tynd af bygning, i ført grå trøje formentlig en skaljakke, sorte bukser, bar gråt halstørklæde og havde kasket på hovedet.
Til top
Senest opdateret: 30. august 2010
|
|
|
|
|
|
|