Regler for overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri
Du må som hovedregel overdrage, erhverve eller anvende følgende fyrværkeri uden politiets tilladelse:
- Fyrværkeri til underholdningsbrug med begrænset effekt, der er konstrueret til ikke-professionel anvendelse, og som kan sælges i detailhandel. Omfattet af denne kategori: Knaldhætter (amorces), knaldbånd (amorcesbånd), knaldperler, knaldpropper, knallerter, bordbomber, trækbordbomber, stjernekastere og isfontæner.
Andet fyrværkeri til underholdningsbrug, end det ovenfor anførte, der er konstrueret til ikke-professionel anvendelse, og som kan sælges i detailhandel. Kategori II-fyrværkeri er forsynet med Sikkerhedsstyrelsens godkendelsesnummer (BRS-nummer).
Du må som hovedregel ikke overdrage, erhverve eller anvende følgende fyrværkeri uden politiets tilladelse:
- Fyrværkeri til underholdningsbrug, som er konstrueret til professionel anvendelse indendørs, og som antændes med en elektrisk tænding
Fyrværkeri til underholdningsbrug, som er konstrueret til professionel anvendelse udendørs.
Afbrænding af fyrværkeri
Du skal udvise forsigtighed ved enhver form for anvendelse af fyrværkeri. Det er altid vigtigt, at du ved brug af fyrværkeri følger de almindelige sikkerhedsråd som f.eks. brug af beskyttelsesbriller. Rådene fremgår af den vejledning, der udleveres ved køb af fyrværkeri.
Som hovedregel må du ikke afbrænde fyrværkeri, hvor fyrværkeri opbevares, forhandles eller pakkes eller på steder, hvor der findes brandfarlige oplag.
Det er forbudt at affyre fyrværkeri inden for 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag (stråtag mv.), stakke eller andre oplag af let antændelige stoffer.
Det er også forbudt at affyre inden for 100 m af nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden brændbar vegetation.
Knaldhætter (amorces), knaldbånd (amorcesbånd), knaldperler, knaldpropper, knallerter, bordbomber, trækbordbomber, stjernekastere og isfontæner.
Affyring af raketter
Det er forbudt at affyre raketter inden for 200 meter fra bygninger med let antændeligt tag (stråtag mv.), stakke eller andre oplag af let antændelige stoffer.
Du må heller ikke affyre raketter inden for 10 meter fra åbninger i bygninger, f.eks. porte, døre og vinduer.
Vær opmærksom på, at affyrer du raketter i vindens retning, skal du fordoble de afstande, der er anført ovenfor.
Indkøb af fyrværkeri
Ikke alt fyrværkeri er godkendt. Hvis du vil sikre dig at du koøber godkendt og dermed lovligt fyrværkeri skal du sørger for at købe dit fyrværkeri i en butik.
Samtidig skal det fyrværkeri, der sælges i butikkerne – bortset fra knallerter, bordbomber, stjernekastere, knaldperler og knaldpropper – ifølge reglerne være forsynet med Sikkerhedsstyrelsens godkendelsesnummer (BRS-nummer).
Yderligere information
Her finder du loven om fyrværkeri