Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Anmeldelsesstatistik

Anmeldelsesstatistikken er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiets Anmeldelsesregister. I opgørelserne indgår anmeldelser om overtrædelser (inklusive forsøg) af straffeloven og udvalgte særlove i Danmark – eksklusive Færøerne og Grønland.

En anmeldelse er en lovovertrædelse, der er anmeldt til eller på anden måde kommet til politiets kundskab. En lovovertrædelse, der begås af flere personer i forening, registreres som én anmeldelse.

Det skal bemærkes, at de enkelte kvartaler ikke opdateres løbende, hvilket betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at beregne halvårs- og helårsresultatet som en sum af de enkelte kvartaler. De løbende ændringer, politiet foretager i registreringen af anmeldelserne, der kan henføres til allerede opgjorte kvartaler, fremgår således kun af halvårs- og helårsresultatet.


Anmeldelser hele 2007

Til top

Anmeldelser 3. kvartal 2007

Til top

Anmeldelser første halvår 2007

Til top

Anmeldelser 1. kvartal 2007

Til top

Anmeldelser hele 2006

Den laveste kriminalitet i mange år.

I 2006 modtog politiet 425.105 anmeldelser om overtrædelse af straffeloven. Det er et historisk lavt tal. Vi skal helt tilbage til 1983 for at finde et lavere anmeldelsestal. I 1983 var anmeldelsestallet 414.958.

Også i hele dette årtusinde er antallet af anmeldelser om overtrædelse af straffeloven faldet fra ca. 504.000 anmeldelser i 2000 til ca. 425.000 i 2006. Et fald på 16 %. De mere præcise tal for de forskellige lovovertrædelser fremgår af statistikdelen.

Der er grund til at hæfte sig ved, at salg af narkotika (tabel 2006.04.05) er steget fra knap 700 i 2000 til godt 1000 anmeldelser i 2006.

Det samlede antal sædelighedsforbrydelser (tabel 2006.04.08) er faldet med godt 5 % i perioden 2000-2006. Dog er antallet af voldtægtssager (tabel 2006.04.10) i samme periode steget med omkring 6 %.

Antallet af drab er fra 2000-2006 faldet med 50 %. Volden (tabel 2006.04.14) er fra 2000-2006 steget med omkring 19 %, og denne stigningstakt er stort set ens både for simpel og for grov vold. Den helt grove vold (tabel 2006.04.17) er imidlertid faldet med knap 14 %.

Indbrudstallet (tabel 2006.04.20) er i dette årtusinde faldet med ca. 28 %. Der er dog en vis variation indenfor de forskellige indbrudstyper. Anmeldelser om indbrud i lejlighed (tabel 2006.04.22) er således steget med knap 10 %, mens indbrud i erhvervsejendom er faldet med 43 %.

Butikstyverierne (tabel 2006.04.28) er faldet med knap 34 %.

Røverierne (tabel 2006.04.32) er fra 2000-2006 faldet med 16 %, men med en betydelig forskel på de forskellige typer af røverier. Bankrøverierne (tabel 2006.04.33) er eksempelvis faldet med godt 66 %, røverierne mod offentlige kontorer (tabel 2006.04.34) er faldet med 58 %, og røverier mod tankstationer (tabel 2006.04.35) er faldet med 31 %.

Brugstyveri af bil (tabel 2006.04.39) er reduceret med knap 53 %.

Link til statistiken for anmeldelser i 2006
Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra 2000 til og med 2006 (pdf)

Til top

Anmeldelser 3. kvartal 2006

Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser falder fortsat. Politiet har i 3. kvartal 2006 modtaget 2,2 procent færre anmeldelser end i 3. kvartal 2005, hvilket svarer til et fald på 2.494 anmeldelser. 

Faldet i antallet af straffelovsanmeldelser kan særligt henføres til anmeldelser om indbrud og tyveri, som samlet er faldet med 3.531 anmeldelser. Antallet af anmeldelser om indbrud er således faldet med 9,0 procent, mens antallet af anmeldelser om tyveri er faldet med 4,4 procent.

Samlet set viser statistikken, at antallet af anmeldelser om vold er steget med 186 anmeldelser fra 3. kvartal 2005 til 3. kvartal 2006, hvilket svarer til en stigning på 6,5 procent. Simpel vold og grov vold er steget med henholdsvis 127 og 55 anmeldelser, hvorimod særdeles grov vold kun er steget med 4 anmeldelser i forhold til 3. kvartal 2005.

Antallet af anmeldelser om vold og lignende mod offentlig myndighed mv. er derimod faldet fra 797 anmeldelser i 3. kvartal 2005 til 744 anmeldelser i 3. kvartal 2006, hvilket svarer til et fald på 6,6 procent.

Antallet af anmeldelser om brugstyveri er steget fra 27.497 anmeldelser i 3. kvartal 2005 til 28.780 anmeldelser i 3. kvartal 2006, hvilket svarer til en stigning på 4,7 procent.

Der kan konstateres et fald i antallet af anmeldelser om bedrageri og dokumentfalsk på henholdsvis 343 og 332 anmeldelser fra 3. kvartal 2005 til 3. kvartal 2006, hvilket svarer til et fald på 17,1 og 34,3 procent

Endvidere viser statistikken, at politiet i 3. kvartal 2006 har modtaget 64 flere anmeldelser vedrørende dyreværnsloven end i 3. kvartal 2005, hvilket svarer til en stigning på 26,2 procent.

Endelig viser statistikken, at antallet af anmeldelser om røveri er faldet fra 633 anmeldelser i 3. kvartal 2005 til 608 anmeldelser i 3. kvartal 2006, hvilket svarer til et fald på 3,9 procent.

Link til statistikken for 3. kvartal 2006  
Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra 2000 til og med 3. kvartal 2006 (pdf)

Til top

Anmeldelser 2. kvartal 2006

Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser falder fortsat. Politiet har i 2. kvartal 2006 modtaget 2,2 procent færre anmeldelser end i 2. kvartal 2005, hvilket svarer til et fald på 2.383 anmeldelser. 

Faldet i antallet af straffelovsanmeldelser kan særligt henføres til indbrud, tyveri, butikstyveri og brugstyveri, som samlet er faldet med 3.450 anmeldelser. Antallet af anmeldelser om indbrud er således faldet med 8,2 procent, mens antallet af anmeldelser om tyveri, butikstyveri og brugstyveri er faldet med henholdsvis 1,2 procent, 16,5 procent og 2,7 procent.

Samlet set viser statistikken, at antallet af anmeldelser om vold er steget med 97 anmeldelser fra 2. kvartal 2005 til 2. kvartal 2006, hvilket svarer til en stigning på 3,4 procent. Simpel vold er steget med 92 anmeldelser, hvorimod grov vold og særdeles grov vold kun er steget med henholdsvis 4 og 1 anmeldelser i forhold til 2. kvartal 2005.

Antallet af anmeldelser om vold og lignende mod offentlig myndighed mv. er steget fra 710 anmeldelser i 2. kvartal 2005 til 817 anmeldelser i 2. kvartal 2006, hvilket svarer til en stigning på 15,1 procent.

Antallet af anmeldelser om forsætlig brandstiftelse er steget fra 269 anmeldelser i 2. kvartal 2005 til 314 anmeldelser i 2. kvartal 2006, hvilket svarer til en stigning på 16,7 procent.

Der kan konstateres et fald i antallet af sædelighedsforbrydelser på 64 anmeldelser fra 2. kvartal 2005 til 2. kvartal 2006, hvilket svarer til et fald på 8,9 procent.

Endelig viser statistikken, at antallet af anmeldelser om røveri er faldet fra 766 anmeldelser i 2. kvartal 2005 til 626 anmeldelser i 2. kvartal 2006, hvilket svarer til et fald på 18,3 procent.

Link til statistikken for 1. kvartal 2006  
Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra 2000 til og med 2. kvartal 2006 (pdf)

Til top

Anmeldelser 1. kvartal 2006

Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser falder fortsat. Politiet har i 1. kvartal 2006 modtaget 4,8 procent færre anmeldelser end i 1. kvartal 2005, hvilket svarer til et fald på 4.812 anmeldelser. 

Faldet i antallet af straffelovsanmeldelser kan særligt henføres til indbrud, butikstyveri og brugstyveri, som samlet er faldet med 5.623 anmeldelser. Antallet af anmeldelser om indbrud er således faldet med 16,3 procent, mens antallet af anmeldelser om butikstyveri og brugstyveri er faldet med henholdsvis 10,8 procent og 8,4 procent.

Samlet set viser statistikken, at antallet af anmeldelser om vold er steget med 205 anmeldelser fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006, hvilket svarer til en stigning på 8,4 procent. Simpel vold er steget med 211 anmeldelser og grov vold er faldet med 6 anmeldelser. Derimod er antallet af anmeldelser om særdeles grov vold uændret i forhold til 1. kvartal 2005.

Antallet af anmeldelser om vold og lignende mod offentlig myndighed mv. er steget fra 642 anmeldelser i 1. kvartal 2005 til 705 anmeldelser i 1. kvartal 2006, hvilket svarer til en stigning på 9,8 procent.

Antallet af anmeldelser om forsætlig brandstiftelse er steget fra 197 anmeldelser i 1. kvartal 2005 til 335 anmeldelser i 1. kvartal 2006, hvilket svarer til en stigning på 70,1 procent.

Der kan konstateres et fald i antallet af sædelighedsforbrydelser på 122 anmeldelser fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006, hvilket svarer til et fald på 18,0 procent.

Endvidere kan det konstateres, at antallet af anmeldelser om røveri er faldet fra 769 anmeldelser i 1. kvartal 2005 til 648 anmeldelser i 1. kvartal 2006, hvilket svarer til et fald på 15,7 procent.

Endelig viser statistikken, at antallet af anmeldelser om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er steget fra 3.948 anmeldelser i 1. kvartal 2005 til 5.039 anmeldelser i 1. kvartal 2006, hvilket svarer til en stigning på 27,6 procent.

Link til statistikken for 1. kvartal 2006  
Antallet af anmeldelte straffelovsovertrædelser fra 2000 til og med 2006 (pdf)

Til top

Anmeldelser hele 2005

Det er over 20 år siden, at anmeldelsestallet har været så lavt - og antallet af anmeldelser falder fortsat.

Der kan således konstateres et fald fra 473.110 anmeldelser i 2004 til 432.710 anmeldelser i 2005, hvilket svarer til et fald på 8,5 procent. Samtidig kan det konstateres, at antallet af straffelovsanmeldelser på 6 år – fra 2000 til 2005 – er faldet med 14,2 procent. Dette svarer til, at politiet i 2005 modtog 71.530 færre anmeldelser end i 2000.  

Faldet i antallet af anmeldelser fra 2004 til 2005 kan særligt henføres til indbrud, tyveri og brugstyveri, som samlet er faldet med 38.650 anmeldelser. Antallet af anmeldelser om indbrud er således faldet med 15,2 procent, mens antallet af anmeldelser om tyveri er faldet med 7,8 procent og brugstyveri med 9,8 procent. Også antallet af anmeldelser om dokumentfalsk er faldet markant i 2005. Statistikken viser, at antallet af anmeldelser om dokumentfalsk er faldet fra 5.391 anmeldelser i 2004 til 3.895 anmeldelser i 2005, svarende til et fald på 27,7 procent.

Samlet set er antallet af anmeldelser om vold stort set uændret fra 2004 til 2005. Således ses kun en stigning på 1,0 procent svarende til 113 anmeldelser. Simpel vold er steget fra 9.562 anmeldelser i 2004 til 9.601 anmeldelser i 2005, hvilket svarer til en stigning på 0,4 procent. Antallet af anmeldelser om grov vold og særdeles grov vold er ligeledes steget med henholdsvis 70 og 4 anmeldelser i forhold til 2004.

Antallet af anmeldelser om vold og lignende mod offentlig myndighed mv. er derimod steget fra 2.744 anmeldelser i 2004 til 2.931 anmeldelser i 2005, hvilket svarer til en stigning på 6,8 procent.

Der kan konstateres, at antallet af anmeldelser om sædelighedsforbrydelser er faldet fra 3.090 anmeldelser i 2004 til 2.799 anmeldelser i 2005, hvilket svarer til et fald på 9,4 procent.

Endelig viser statistikken, at antallet af anmeldelser om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er steget fra 15.567 anmeldelser i 2004 til 18.346 anmeldelser i 2005, hvilket svarer til en stigning på 17,9 procent.

Link til statistikken for hele 2005
Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra 2000 til og med 2005 (pdf)

Til top

Anmeldelser fra 1. halvår 2005

Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser er faldet markant. I 1. halvår 2005 modtog politiet 209.688 anmeldelser, hvilket er 23.206 færre end i 1. halvår 2004, og 39.842 færre straffelovsanmeldelser end i 1. halvår 2000.

Straffelovsanmeldelser i 1. halvår 2005 sammenlignet med 1. halvår 2004:
Faldet i antallet af anmeldelser fra 1. halvår 2004 til 1. halvår 2005 kan særligt henføres til indbrud, tyveri og brugstyveri, som samlet er faldet med 22.122 anmeldelser. Antallet af anmeldelser om indbrud er således faldet med 15,6 procent, mens antallet af anmeldelser om tyveri og brugstyveri er faldet med henholdsvis 9,3 og 12,8 procent. Heraf er antallet af brugstyveri af bil faldet med 22,9 procent fra 10.532 anmeldelser i 1. halvår 2004 til 8.118 anmeldelser i 1. halvår 2005. Tilsvarende er antallet af anmeldelser om brugstyveri af henholdsvis motorcykel, knallert og cykel i samme periode faldet med 17,6 procent, 13,5 procent og 9,9 procent. Til sammenligning kan det oplyses, at politiet i 1. halvår af 2005 har modtaget 50,9 procent færre anmeldelser om brugstyveri af biler end i 1. halvår af 2000.

Samlet set kan der konstateres et mindre fald i antallet af anmeldelser om vold på 1,1 procent fra 1. halvår 2004 til 1. halvår 2005, hvilket svarer til et fald på 59 anmeldelser. Simpel vold er faldet med 88 anmeldelser og særdeles grov vold er faldet med 1 anmeldelse. Derimod er grov vold steget med 30 anmeldelser.

Det kan konstateres, at antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser er faldet fra 1.568 anmeldelser i 1. halvår 2004 til 1.420 anmeldelser i 1. halvår af 2005. Antallet af anmeldelser for voldtægt er i samme periode faldet fra 270 til 226 anmeldelser.

Statistikken viser, at der har været en mindre stigning i antallet af anmeldelser om vold og lignende mod offentlig myndighed mv. fra 1.335 anmeldelser i 1. halvår 2004 til 1.373 anmeldelser i 1. halvår 2005, hvilket svarer til en stigning på 2,8 procent.

Antallet af anmeldelser om hærværk er stort set uændret. Der kan således alene konstateres en stigning fra 21.819 anmeldelser i 1. halvår 2004 til 21.856 i 1. halvår af 2005, hvilket svarer til en stigning på 0,2 procent.

Link til statistik for 1. halvår af 2005
Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra 2000 til 2. kvartal 2005 (pdf)

Til top

Ameldelser fra 3. kvartal 2005

Politiet optog i 3. kvartal 2005 i alt 110.998 straffelovsanmeldelser, hvilket er 8.032 færre anmeldelser end i 3. kvartal 2004.

Sammenholdes anmeldelsestallene for 3. kvartal 2005 derimod med anmeldelsestallene for 2. kvartal 2005 kan der konstateres en mindre stigning på 3.428 anmeldelser, hvilket svarer til 3,2 procent. Stigning i anmeldelsestallene fra 2. kvartal til 3. kvartal 2005 er imidlertid i overensstemmelser med tidligere års udvikling i samme periode

Straffelovsovertrædelser i 3. kvartal 2005 sammenlignet med 3. kvartal 2004
Faldet i antallet af anmeldelser fra 3. kvartal 2004 til 3. kvartal 2005 kan særligt henføres til indbrud, tyveri og brugstyveri, som samlet er faldet med 8.387 anmeldelser svarende til 8,5 procent. Særligt ses et markant fald i antallet af indbrud i villaer på 17,8 procent.

Samlet set kan der i perioden konstateres en mindre stigning i antallet af anmeldelser af vold på 3,6 procent, der i overvejende grad kan tilskrives en forøgelse af anmeldelser vedrørende simpel vold. Antallet af anmeldelser af grov og særdeles grov vold er derimod stort set uænd-ret. 

Statistikken viser endvidere, at der har været en stigning i antallet af anmeldelser af vold og lignende mod personer i offentlig tjeneste mv. fra 664 anmeldelser i 3. kvartal 2004 til 797 anmeldelser i 3. kvartal 2005 svarende til en stigning på 20 procent. 

Endelig skal det bemærkes, at antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser er faldet med 3,5 procent. Det kan i den forbindelse konstateres, at antallet af anmeldelser af voldtægt i perioden er faldet fra 161 til 141 anmeldelser, hvilket svarer til 12,4 procent.

Straffelovsovertrædelser i 3. kvartal 2005 sammenlignet med 2. kvartal 2005
Antallet af anmeldelser for overtrædelse af straffeloven er steget med 3,2 procent fra 107.570 i 2. kvartal 2005 til 110.998 i 3. kvartal 2005.

For så vidt angår antallet af anmeldelser af indbrud, tyveri og brugstyveri viser statistikken, at tallene for tyveri og brugstyveri er steget med henholdsvis 1.935 og 1.947, mens antallet af anmeldelser af indbrud stort set er uændret.

Der kan konstateres et mindre fald i antallet af voldsanmeldelser på 0,2 procent fra 2856 anmeldelser i 2. kvartal 2005 til 2849 i 3. kvartal 2005. Antallet af anmeldelser af røveri er faldet med i alt 133 svarende til 17,4 procent.

Statistikken viser, at antallet af sædelighedsforbrydelser er steget med 4,0 procent. Antallet af anmeldelser for voldtægt er i perioden steget fra 116 til 141.

Link til statistik fra 3. kvartal 2005
Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra 2000 til 3. kvartal 2005 (pdf)

Til top

Anmeldelser 2. kvartal 2005

Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser udgjorde i 2. kvartal 2005 107.570 anmeldelser, hvilket er 7.651 færre straffelovsanmeldelser end i 2. kvartal 2004. Derimod har politiet modtaget 6.814 flere straffelovsanmeldelser i 2. kvartal 2005 end i 1. kvartal 2005, hvilket svarer til en stigning på 6,8 procent.

Straffelovsanmeldelser i 2. kvartal 2005 sammenlignet med 2. kvartal 2004:
Faldet i antallet af anmeldelser for 2. kvartal 2005 i sammenligning med 2. kvartal 2004 afspejler hovedsageligt færre anmeldelser om indbrud, tyveri og brugstyveri. Antallet af anmeldelser om indbrud er således faldet med 17,4 procent, mens antallet af anmeldelser om tyveri og brugstyveri er faldet med henholdsvis 3,5 og 9,2 procent, hvilket svarer til et samlet fald på 7.786 anmeldelser.

Statistikken viser, at antallet af anmeldelser om vold stort set er uændret fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal 2005. Simpel vold er steget med 4 anmeldelser, grov vold med 17 og særdeles grov vold med en enkelt anmeldelse.

Antallet af anmeldelser vedrørende sædelighedsforbrydelser er faldet fra 795 anmeldelser i 2. kvartal 2004 til 717 anmeldelser i 2. kvartal 2005, hvilket svarer til et fald på 9,8 procent. I samme periode er antallet af anmeldelser for voldtægt faldet fra 135 til 116 anmeldelser.

Statistikken viser en stigning i antallet af anmeldelser om vold og lignende mod offentlig myndighed mv. fra 670 anmeldelser i 2. kvartal 2004 til 710 anmeldelser i 2. kvartal 2005, hvilket svarer til en stigning på 6,0 procent.

Antallet af anmeldelser om hærværk er derimod faldet fra 10.433 anmeldelser i 2. kvartal 2004 til 10.266 i forhold til samme periode i 2005, hvilket svarer til et fald på 1,6 procent.

Straffelovsanmeldelser i 2. kvartal 2005 sammenlignet med 1. kvartal 2005:
Antallet af anmeldelser for overtrædelse af straffeloven er steget fra 100.756 i 1. kvartal til 107.570 i 2. kvartal 2005, hvilket svarer til en stigning på 6,8 procent. 

Stigningen i antallet af straffelovsanmeldelser kan særligt henføres til 17,3 procent flere anmeldelser om vold i 2. kvartal 2005 end i 1. kvartal 2005, hvilket svarer til en stigning på 422 anmeldelser. Antallet af anmeldelser vedrørende tyveri og brugstyveri er tillige steget med henholdsvis 5.093 og 5.424 anmeldelser. Stigningen i antallet af brugstyveri kan henføres til, at der i 2. kvartal 2005 blev optaget flere anmeldelser om brugstyveri af motorcykel, knallert og cykel end i 1. kvartal 2005, hvorimod antallet af anmeldelser om brugstyveri af bil er faldet. 

Derimod har politiet kun modtaget 17.347 anmeldelser om indbrud i 2. kvartal 2005, hvilket er et fald på 3.420 anmeldelser i forhold til 1. kvartal 2005.

Statistikken viser, at antallet af anmeldelser vedrørende sædelighedsforbrydelser er steget med 5,6 procent fra 679 anmeldelser i 1. kvartal 2005 til 717 anmeldelser i 2. kvartal 2005. Samtidig kan der konstateres en stigning i antallet af anmeldelser om voldtægt fra 105 anmeldelser i 1. kvartal 2005 til 116 anmeldelser i 2. kvartal 2005.



Til top

Senest opdateret: 25. november 2009



 
Udskrevet d.
24-05-2012