Den 1. januar 2007 overtog kommunerne visse opgaver i relation til udstedelse af kørekort.
For at få et nyt kørekort, skal du derfor henvende dig i et borgerservicecenter i en af landets kommuner, når dit kørekort er ved at udløbe.
Du skal medbringe:
- En lægeattest, som er udstedt af din egen læge.
Et fotografi (farve eller s/h):
Billedet skal bl.a. være taget lige forfra, og andre detaljer skal være på plads, før kommunen kan godkende et billede til kørekortet. Se alle krav til billedet illustreret med billedeksempler her (pdf).
Dit kørekort, hvis det er af kreditkorttypen eller et gyldigt pas.
Hvis du ikke har et kørekort af kreditkorttypen eller gyldigt pas, skal du i stedet medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.
Om lægeattesten
Oplysningerne fra din lægeattest kan indebære:
- Krav om oplysninger fra en speciallæge
- Krav om vejledende helbredsmæssig køretest
- At dit kørekort bliver tidsbegrænset
- At dit kørekort ikke længere kan fornyes
Kontrollerende køreprøve
Hvis det er mere end tre år siden, dit kørekort udløb, skal du normalt aflægge en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve), inden du kan få udstedt et nyt kørekort.
Find bekendtgørelsen om kørekort her