Efter retsplejelovens § 741 b, stk. 1, skal politiet vejlede den forurettede om reglerne om beskikkelse af en advokat.

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 2, 1. og 3. pkt., at i sager om overtrædelse af straffelovens § 210, §§ 216 og 217, § 218, stk. 2, § 222, stk. 2, 2. led, eller § 223, stk. 1, samt § 224 eller § 225, jf. de nævnte bestemmelser, skal der ske beskikkelse af en bistandsadvokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det.

I sager, der vedrører de lovovertrædelser, der er opregnet i § 741 a, stk. 2, (voldtægtssager og visse sædelighedssager) skal forurettede endvidere gøres bekendt med reglerne om advokatens medvirken, herunder at forurettede skal have lejlighed til at tale med en advokat før politiets afhøring, medmindre den pågældende frabeder sig det. Den forurettede skal i disse tilfælde endvidere vejledes om, at politiet kun kan afhøre den forurettede uden advokatens tilstedeværelse, hvis den forurettede anmoder om det, men at politiet dog vil kunne stille uopsættelige spørgsmål til forurettede, ligesom nødvendige efterforskningsskridt kan finde sted, også før advokaten er kommet til stede. Efter forarbejderne til bestemmelsen vil politiet således kunne stille uopsættelige spørgsmål til forurettede med henblik på meddelelse af akutte oplysninger af betydning for en umiddelbar bevissikring, f.eks. om tid, sted og signalement mv. Der forudsættes at være tale om oplysninger, der er nødvendige for foretagelsen af efterforskningsskridt, som ikke kan opsættes uden risiko for, at øjemedet forspildes. Det kan indebære oplysning om gerningsforløbet, ”udførelsesmåden” mv. med henblik på stillingtagen til om mulige DNA-spor skal sikres. Det kan også dreje sig om oplysninger, der er nødvendige for stillingtagen til, om der foreligger et anholdelsesgrundlag. Der vil således kunne være tale om en udspørgen, der ikke er helt kort. Det forudsættes endvidere, at der – hvis forurettede ønsker det – som supplement til eller i stedet for den indledende samtale kan gennemføres en telefonsamtale mellem forurettede og den advokat, der udpeges.

I sager om overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, § 123, § 218, stk. 1, §§ 219-221, § 222, stk. 1, § 222, stk. 2, 1. led, § 223, stk. 2, samt § 224 eller § 225, jf. de nævnte bestemmelser, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 244-246, §§ 249-250, § 252, stk. 2, §§ 260-262 a eller § 288 er advokatbeskikkelse afhængig af, at forurettede fremsætter begæring herom, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 1.

I andre sager har retten mulighed for efter begæring at beskikke en advokat for den forurettede, når særlige omstændigheder taler for det, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4. Sådanne særlige om-stændigheder kan f.eks. foreligge i visse sager om grovere chikane, hvor forurettede er blevet truet og har været udsat for hærværk eller lignende, eller i visse sager om afpresning efter straffelovens § 281. Desuden kan der helt undtagelsesvis tænkes tilfælde, hvor forurettedes personlige forhold – uanset sagens karakter i øvrigt – i sig selv kan begrunde, at der beskikkes en bistandsadvokat.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, der er indsat ved lov nr. 517 af 6. juni 2007, at det må antages, at bestemmelsen vil få et meget begrænset anvendelsesområde ved siden af retsplejelovens § 995 a, stk. 1, hvorefter retten kan give den forurettede fri proces, hvis det skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstatningskrav, og den forurettede opfylder de økonomiske betingelser efter § 325. Vejledningen om reglerne for beskikkelse af advokat skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring.

Det skal af politirapporten fremgå, at den forurettede har modtaget behørig vejledning. Endvidere skal det fremgå, hvis den forurettede ikke har ønsket en advokat beskikket. Politiet drager omsorg for, at spørgsmål om beskikkelse efter § 741 a indbringes for retten.

Herudover skal politiet vejlede forurettedes efterladte nære pårørende om rettens mulighed for efter retsplejelovens § 741 a, stk. 5, at beskikke en bistandsadvokat for forurettedes nære pårørende, når forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, når særlige hensyn taler for det, og betingelserne i § 741 a, stk. 1-2 eller 4, for at beskikke en bistandsadvokat for den forurettede i øvrigt er opfyldt.

Vejledningspligten gælder efter forarbejderne til bestemmelsen i tilfælde, hvor der er rimeligt grundlag for at antage, at betingelserne for at beskikke en advokat for forurettedes efterladte nære pårørende kan være opfyldt, og følger i øvrigt også af ændringen af § 741 b, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsen, at retten kun kan beskikke en bistandsadvokat for forurettedes nære pårørende, når særlige hensyn taler for det. Det anføres i forarbejderne til bestemmelsen, at det altid vil være en stor belastning for de efterladte at miste en nærstående ved en forbrydelse, men at dette moment ikke i sig selv bør være tilstrækkeligt til at beskikke en bistandsadvokat. Det kræves således, at der herudover foreligger nogle særlige forhold, der taler for beskikkelse. Afgørelsen af, om der foreligger særlige forhold, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor det navnlig bør indgå, om en pårørende skal vidne under belastende omstændigheder eller i øvrigt i forhold til straffesagen også bortset fra fastsættelsen af et erstatningskrav har et særligt behov for bistand. Endelig fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen, at det må antages, at bestemmelsen vil få et meget begrænset anvendelsesområde ved siden af retsplejelovens § 995 a, stk. 2, hvorefter retten, når omstændighederne taler for det, i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, kan beskikke en advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav.