Ved indbruddet blev der blandt andet stjålet følgende:
- Ketamin, 5 %
- Narcoxyl, 2 %
- Atropin, 0,1 %
- Lidokain, 2 %
- Imobilon/Revivon
Embedslægeinstitutionen oplyser, at disse stoffer er potentielt livsfarlige og i særdeleshed livsfarlige i ukyndige hænder.
Stofferne bliver brugt til bedøvelser og smertelindring af dyr og er ikke beregnet til brug for mennesker.
Kommer man i kontakt med - eller indtager nogle af de ovennævnte stoffer, skal man opsøge skadestuen eller kontakte alarmcentralen på 1-1-2, da disse stoffers virkning og koncentration er forskellige.