Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Aktiv indbrudstyv anholdt to gange på samme dag

Østjyllands Politi har anholdt en 23-årig mand for indbrud og tyveri den 29. januar 2009

Den 29. januar 2009 blev en aktiv indbrudstyv, uden fast bopæl, anholdt to gange.

Kl. 8.58 blev manden anholdt 1. gang for tyveri fra en ulåst varebil på Storetorv i Århus. Her havde han stjålet PC pocket og benzinkort. Kl. 15.00 blev han løsladt igen.

Kl. 16.20 blev han igen anholdt. Denne gang blev han taget på fersk gerning i forbindelse med et indbrud i en lejlighed på Guldsmedegade i Århus. Et vidne, der havde set indbruddet, havde ringet til Østjyllands Politi.

I begge tilfælde var gerningsmanden, der er tidligere kendt af politiet, kørt til stedet på en knallert.

Manden bliver fremstillet i Retten i Århus fredag den 30. januar 2009.

Senest opdateret: 30. januar 2009



 
Udskrevet d.
24-05-2012