En 28-årig indbrudstyv gik lørdag den 1. august 2009 ind i et uaflåst hus på Nattergalevej 35 i Århus Vest, hvor han blev overrasket af husets beboer. Tyven flygtede fra stedet, men husets beboer kontaktede en nabo, som satte efter gerningsmanden og tilbageholdt ham indtil politiets ankomst.
Under den efterfølgende afhøring på politigården i Århus blev den 28-årige sigtet for seks indbrud/tyveriforhold, oplyser politikommissær Aksel Mølsted.
Gerningsmanden er tidligere dømt for lignende forhold, og ved grundlovsforhøret i Retten i Århus søndag den 2. august 2009 blev han varetægtsfængslet indtil den 27. august 2009.