Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Politiet søger vidner til bankrøveri på Haslevej i Åbyhøj den 7. september 2009

Mandag den 7. september 2009 blev Arbejdernes Landsbank, Haslevej 17 i Åbyhøj udsat for særligt farligt røveri.

Østjyllands Politi modtog mandag den 7. september 2009, kl. 14.13 anmeldelse om et bankrøveri mod Arbejdernes Landsbank.

En maskeret gerningsmand kom ind i banken, hvor han under trussel med et oversavet jagtgevær side by side fik udleveret et for tiden ukendt pengebeløb. Uden for banken ventede medgerningsmanden på en mørkeblå/sort EU-knallert. Den pågældende havde en sort/gul styrthjelm på.

Gerningsmanden beskrives således:

  • mand 20-30 år
  • ca. 185 cm høj
  • kraftig af bygning
  • taler dansk
  • maskeret med røverihue
  • iført sort jakke med pelskrave med hvidt logo på venstre bryst, cowboybukser, sorte/grå kondisko, hvide "dothandsker".
  • han medbragte en hvid plasticpose

Røveren truede med et oversavet jagtgevær, side by side.

Medgerningsmanden beskrives således:

  • mand ca. 20 år
  • iført sort/gul styrthjelm


Kort tid efter røveriet blev der fundet noget brændende tøj i et skovområde ved Fjældevænget. Vi formoder, at der er tale om røvernes beklædning, oplyser politikommissær Aksel Mølsted fra Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi søger vidner, som har set gerningsmændene køre fra banken og henleder specielt opmærksomheden på strækningen mellem Haslevej og Fjældevænget.

Henvendelse til Østjyllands Politi kan ske på telefon 87 31 14 48 eller 114.

Senest opdateret: 9. september 2009



 
Udskrevet d.
24-05-2012