Østjyllands Politi modtog mandag den 27. juli 2009, kl. 09.27, melding om en brand i en lejlighed beliggende på Bentesvej i Gellerup ved Århus.
Der var ild i en lejlighed på 2. sal, og branden medførte kraftig røgudvikling i trappeopgangen.
Lejlighedens beboer var ikke til stede ved politiets og brandvæsenets ankomst, og lejligheden udbrændte totalt.
En 54-årig mandlig beboer/overbo omkom ved et spring/fald fra sin altan på 3. sal - formentlig i et forsøg på at undslippe branden.
Østjyllands Politi er for øjeblikket ved at fastlægge brandårsagen.