Ved domsafsigelsen blev de to bagmænd på henholdsvis 41 år og 38 år hver idømt fængsel i 11 år, mens en 29-årig mand blev idømt fængsel i syv år. De blev alle dømt for salg af 10 kg heroin/kokain samt besiddelse af 3,2 kg heroin og 1,1 kg kokain.
Hos de tre dømte skete der en udbyttekonfiskation for 800.000 kroner.
Den 41-årige modtog dommen, mens de to andre dømte udbad sig betænkningstid.
Østjyllands Politi ser med stor tilfredshed på dommen, som er resultatet af en omfattende efterforskning.
- Der er endnu syv tiltalte i sagen, og de vil på et senere tidspunkt på afgjort deres sag i Århus Byret, oplyser vicepolitiinspektør Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi.