Fredag aften den 1. januar 2010, kl. 22.04, modtog Østjyllands Politi en alarm fra Kurt Westergaards bopæl i Viby. En mand, som var bevæbnet med en økse og en kniv, havde knust en rude i Kurt Westergaards bolig.
Ved politiets ankomst til stedet kort efter blev patruljerne angrebet af en person. I forbindelse hermed afgav en patrulje skud mod personen. Gerningsmanden blev efterfølgende overmandet og i ambulance kørt til skadestuen i Århus.
Den 28-årige gerningsmand er af somalisk herkomst og bosiddende på Sjælland. Han er uden for livsfare.
Statsadvokaten er tilkaldt til sagen.
Gerningsmanden sigtes for drabsforsøg mod Kurt Westergaard og en politimand fra Østjyllands Politi.
Ved et lukket grundlovsforhør i Retten i Århus, lørdag den 2. januar 2010 kl. 12.00, blev den 28-årige varetægtsfængslet i fire uger - heraf to uger i isolation.
Der er afsagt kendelse om navneforbud.