Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Efterlysning af kvinde, som har været udsat for vold på Nørre Allé i Århus

Østjyllands Politi efterlyser en ung kvinde, som har været udsat for vold, torsdag den 12. februar 2009 omkring kl. 09.03

I forbindelse med en voldsepisode, der blev begået torsdag den 12. februar 2009 kl. cirka 09.03 på Nørre Allé ud for nummer 32 til 34, 8000 Århus C efterlyser Østjyllands Politi en ung kvinde med følgende beskrivelse:

  • cirka 17 til 18 år
  • cirka 180 cm høj
  • spinkel af bygning
  • mørkt blondt hår

Den unge kvinde blev ramt af mindst et slag i ansigtet.
Vidner, der var på stedet, kunne fortælle, at offeret blødte fra hovedet.

Et vidne, som "lagde" sig imellem gerningsmanden og offeret, blev også overfaldet.

Gerningsmanden blev anholdt efter yderligere to episoder - først i Park Allé og efterfølgende i Saralyst Parken i Højbjerg.
Gerningsmanden er en 35-årig mand, som er en god kending af politiet.
Han bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Århus fredag den 13. februar 2009.

For at få sagen belyst, vil politiet gerne tale med den unge kvinde, der blev slået.
Kontakt Østjyllands Politi på telefon 87 31 14 48.

Senest opdateret: 12. februar 2009



 
Udskrevet d.
24-05-2012