De unge, der blev anholdt umiddelbart efter skudepisoden, blev løsladt efter afhøring mandag aften den 4. august.
Læs om skudepisoden den 4. august 2008 her.
Om skudepisoden på Jens Baggesens Vej kan politiet nu yderligere oplyse, at gerningsmanden, der løsnede skud mod to personer i en parkeret bil, flygtede fra stedet i en sort Hyundai Getz uden nummerplader. Bilen kørte fra stedet med høj hastighed ad Finlandsgade mod Storcenter Nord.
Politiet har efterfølgende fået kontakt med de to personer, som befandt sig i den beskudte bil, men der er fortsat intet motiv til skudepisoden.
Gerningsmanden beskrives således:
- dansk mand, ca. 25 år
- 185-190 cm høj og muskuløs
- med kort, kommunefarvet hår, som er klippet kort i siderne
- iført sort hættetrøje og grå bukser
Politiet søger vidner til hændelsen. Oplysninger i sagen kan rettes til Østjyllands Politi på telefon 87 31 14 48.