Den eftersøgte 70-årige mand er stærkt dement og kan end ikke sige sig eget navn. Han beskrives som værende:
- 70 år
- ca. 170 cm høj
- lyst, kraftigt hår
- meget kraftig af bygning
- iført hvide Crocks ("træsko"), mørke joggingbukser og brunlig trøje

Østjyllands Politi har siden anmeldelsen foretaget eftersøgning med hunde og med assistance fra helikopter med termisk udstyr, men har desværre ikke fundet ham.
- Vi opfordrer borgerne til at søge efter ham i trappegange, udhuse m.v., siger politikommissær Vagn Martinussen fra Østjyllands Politi.
Anmodningen gælder hele Århus-området, idet man ikke kan udelukke, at han har brugt transportmidler bort fra området omkring Herredsvang.
Oplysninger om eftersøgte kan gives til vagtchefen ved Østjyllands Politi på telefon 87 31 14 48 eller 114.
____________________
Sagen fortsat:
Torben Kithler blev onsdag den 20. januar 2010, kl. 12.15, fundet i et "teknikrum" i kælderen på adressen.
Rummet var aflåst. De foreløbige undersøgelser tyder på, at døren til rummet har været blokeret med en kile, som Torben Kithler ved indgang i rummet formentlig har fået skubbet væk. Døren er derpå smækket i. Den 70-årige er forkommen og dehydreret, men ellers i god behold.