Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Eksplosion på parkeringsplads i Skejby ved Århus den 17. juni 2010

Torsdag morgen omkring kl. 07.00 skete der en eksplosion på en parkeringsplads i Skejby. Østjyllands Politi har iværksat en omfattende efterforskning.

Østjyllands Politi blev torsdag den 17. juni 2010, kl. 08.10, telefonisk orienteret om, at der omkring kl. 07.00 på parkeringspladsen ud for P. O. Pedersensvej 1 i Skejby ved Århus, er sket en form for eksplosion. Denne har formentlig været rettet mod en personbil på parkeringspladsen.

Der er sket skader på flere biler i nærheden af eksplosionen, ligesom flere ruder i den nærliggende bygning er knust.

Ingen personer er kommet til skade, oplyser politiinspektør Ole Madsen fra Østjyllands Politis Efterforskning.

Der er foreløbig etableret afspærring af området, og Østjyllands Politi har iværksat en omfattende efterforskning.

Senest opdateret: 17. juni 2010



 
Udskrevet d.
24-05-2012