Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Røver fik fingre i klemme i kassen

Tirsdag aften den 19. oktober 2010 slap en gerningsmand uheldigt fra et røveriforsøg mod kiosken på Højbjerg Torv.

Tirsdag aften den 19. oktober 2010, kl. 20.13 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om røveri mod kiosken på Højbjerg Torv.

En maskeret mand var kort forinden kommet ind i kiosken og truede med en våben-lignende genstand, mens han råbte "penge, penge".
Kioskejeren åbnede kassen, og gerningsmanden rakte ned for at tage pengene. Kioskejeren smækkede imidletid kassen i, så gerningsmanden fik fingrene i klemme. Han flygtede fra stedet uden udbytte - i retning mod Marselisborg skoven.

Gerningsmanden beskrives således:

  • mand 17-20 år, 170-180 cm høj
  • iført sort hættestriktrøje, joggingbukser og kondisko

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner eller andre, som måtte have oplysninger i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 87 31 14 48 eller 114.

Senest opdateret: 20. oktober 2010



 
Udskrevet d.
24-05-2012