Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Forsøg på manddrab i Hasle søndag den 11. oktober 2009

Den formodede gerningsmand blev anholdt samme dag på en rasteplads ved Hamborg.

Østjyllands Politi modtog søndag den 11. oktober 2009, kl. 11.25 et alarmopkald via 112. Ifølge anmeldelsen blødte en kvinde fra næsen som følge af knivstik.

Der blev sendt en ambulance og politi til adressen i Hasle, hvor man kunne konstatere, at en 22-årig kvinde var blevet udsat for omfattende vold.

Efterforskningen ledte politiet på sporet af en 28-årig gerningsmand, som blev anholdt af tysk politi på en rasteplads ved Hamborg.

Den anholdte vil blive begæret udleveret til Danmark.

Der vil blive afholdt retsmøde i dag, mandag den 12. oktober, formentlig kl. 10.30 med henblik på en fængslingskendelse. Retsmødet vil blive begæret afholdt for dobbelt lukkede døre.

Senest opdateret: 12. oktober 2009



 
Udskrevet d.
24-05-2012