Østjyllands Politi er fortsat i gang med de tekniske undersøgelser i sagen om hjemmerøveriet mod en 80-årig kvinde i Viby mandag den 1. december 2008.
I forbindelse med efterforskningen er det påvist, at der er hævet penge på ofrets kontokort i Den Danske Bank, Viby Centret, mandag den 1. december 2008 kl. 11.26 til 11.31. I dette tidsrum hævede gerningsmanden 13.000,- kroner.
Fotos fra overvågningskameraer viser, at gerningsmanden er maskeret, men politiet håber, at offentligheden alligevel kan genkende manden.
Manden beskrives således:
- mand, ca. 20 år
- ca. 170 cm høj
- spinkel af bygning
- maskeret med røverihue, iført sort North Face jakke, blå cowboybukser samt kondisko
Se fotos fra overvågningskameraet her.
Læs mere om hjemmerøveriet her.
Henvendelser i sagen kan ske til Østjyllands Politi på telefon 87 31 14 48.