Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Medlem af HA støttegruppen AK 81 sigtet efter ny våbenlovgivning

Et 23-årigt medlem af HA støttegruppen AK 81 blev den 29. juni 2009 varetægtsfængslet for overtrædelse af den nye straffelovsbestemmelse vedrørende besiddelse af våben af Retten i Randers, men løsladt af Vestre Landsret den 1. juli 2009.

Østjyllands Politi, Lokalpolitiet i Randers, fik mandag den 29. juni 2009 i Retten i Randers varetægtsfængslet en 23-årig mand fra Fyn, som sigtes for overtrædelse af den nye straffelovsbestemmelse, § 192a, stk. 2, hvor strafferammen er seks års fængsel.

Imidlertid løslod Vestre Landsret den 23-årige den 1. juli, idet Landsretten ikke fandt, at der foreligger særlig bestyrket mistanke om, at manden havde overtrådt den nye straffelovsbestemmelse, § 192a, stk. 2.

Den 23-årige, der er medlem af HA støttegruppen AK 81, blev søndag den 28. juni 2009 anholdt efter at være fundet i besiddelse af en enhåndsbetjent foldekniv samt en totenschläger, oplyser lederen af Straffelovssektionen ved Lokalpolitiet i Randers, Hans Kortbek. 

Den 23-årige er fortsat sigtet i sagen.

Senest opdateret: 1. juli 2009



 
Udskrevet d.
24-05-2012